Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord: Om John Thomsen


Mindeord: Om John Thomsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mariann og Ove Lauridsen skriver følgende mindeord om John Thomsen:

John Thomsen, Junghansvej 60, er stille sovet ind den 30. august 2017. Tidligere malersvend og opmåler og vores meget gode ven er stille sovet ind efter kort tids sygdom.

De først år som malersvend var John ansat ved flere forskellige mindre malerfirmaer, og gennem en del år var han ansat hos Malerfirmaet H. Nielsen & Søn, hvor han meget hurtigt blev anerkendt for hans overblik ved større byggepladser og som en dygtig akkordholder, hvilket var til gavn for både kollegaerne og malerfirmaet.

Som opmåler kom Johns erfaring som malersvend til stor gavn for de kollegaer, som brugte ham som opmåler, men også byens malermestre udviste stor tillid til de opmålings- og beregningsopgaver, John udførte.

Som pensionist nød John at gå lange ture med hunden, ligesom en tur på pubben med special øl og god musik var en god dag. John havde den store glæde at blive farfar for godt et år siden, og han forgudede den lille pige. John havde også den glæde at se sin datter Louise blive gift i juni måned.

Vore tanker går til familien, Rani, der har mistet sin gode mand, Kim og Christina samt barnebarnet Claudia, Louise og Nichlas, som har mistet deres fast støtte af en kærlig far, svigerfar og farfar.

John vil blive savnet af rigtig mange mennesker og vi vil, som hans nære venner, mindes de mange timer og rejser, vi har været på sammen med John og Rani.

Æret være Johns minde. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark