Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dødsfald: Han var spejder af hele sit hjerte

Frits Erland Jensen, Bertram Knudsens Have, Kolding, er død, 88 år.

Dødsfald: Han var spejder af hele sit hjerte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frits Erland Jensen, Bertram Knudsens Have, Kolding, er død, 88 år.

Frits Erland Jensen var et meget socialt engageret menneske, og hele livet igennem forblev han trofast og aktiv i spejderbevægelsen. Han var spejder af hele sit hjerte. Han havde været tropsfører og divisionschef, og fra sin ungdom var han aktiv i KFUM-spejderne. På sine ældre dage stod han for udlejning af "Grænseborgen" og en spejderhytte i Stubdrup.

Men det sociale lå ham tæt på sinde. Mange nætter sad han ved telefonen i Nicolaitjenesten, hvor han talte med socialt udsatte, som havde behov for en snak og vejledning, men han var også med til at starte Børnekontakten i Skovparken.

I flere perioder var Frits Erland Jensen medlem af menighedsrådet ved Sankt Nicolai Kirke i Kolding.

Han klarede sig selv i egen bolig indtil han fyldte 87 år. Et fald medførte, at han aldrig blev genoptrænet og fik sin førlighed igen, hvorfor han det sidste år endte i kørestol.

Han var oprindelig fra Ejstrupholm-egnen, hvor han som ung blev butiksuddannet. Herefter fulgte et år på Århus Handelshøjskole inden han i midten af 50'erne flyttede til Kolding. Her fik han ansættelse på motorkontoret på Kolding Politigård. Den første tid lejede han et værelse hos Victor Johansen på Rædersvej. Denne blev siden hans chef, da han blev tilknyttet Boligkontoret i Kolding. Her var han ansat indtil han lod sig pensionere som 60-årig.

Efter ægteskabet med Gerda flyttede parret til Overmarksvej, men i 1964 byggede de hus på Sandvigvej i Kolding. Villaen var et af de første opførte i Sjællandsvejs-kvarteret.

I 2006 flyttede ægteparret til seniorboligerne på Baldersvej, hvor hustruen døde i 2009. Sidste år fik Frits Jensen ophold på Bertram Knudsens Have.

Han efterlader to døtre og to sønner, som bor i henholdsvis Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Kolding og København. Hertil ni børnebørn. -gan  

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark