Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansk GPS-projekt afslører havørnens hemmelige liv

Når en ørneunge skal have en gps-sender sat på ryggen, tager man den ned fra reden, så man forsigtigt kan påmonterer den. Her er forsker fra Københavns Universitet Anders Tøttrup i færd med at binde gps'en fast, mens leder af DOFs ørneprojekt, Kim Skelmose, holder ørnen. Katherine Snell er ph.d. studerende og hjælper med projektet. Foto: Mads Sørensen

Dansk GPS-projekt afslører havørnens hemmelige liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med monteringen af to små gps-sendere på ryggen af to unge havørne er danske ornitologer nu ved at kortlægge havørnens "hemmelige liv". Yderligere otte havørne-unger skal have en gps-sender på ryggen.

- Vi havde vel omkring 15 havørne - både unge og gamle - nede ved Hviding Engsø", fortæller en af mine dygtige ornitolog-venner mig forleden efter han og nogle fugleinteresserede venner havde været på tur til et af de gode fuglelokaliteter langs vestkysten.

Og så mange havørne på en gang er vel nok stadig et særsyn, men langt fra en sjældenhed. Som mange nåede at opleve var Fanø på et tidspunkt her i sommer "leveringsdygtig" i over en snes havørne på en gang. Havørnen er en sjælden men markant succes i den danske natur, hvor det ellers mest går den vej hønsene skraber for langt de fleste fuglearter. Men netop den markante ynglesucces for havørnen, der indtil midt i 90'erne blot havde få og sjældne yngleforsøg i den danske natur - som i dag huser over 80 ynglepar - rejser også en masse spørgsmål. For som ornitologer og fuglekendere vil vide, så er havørnene forbavsende loyale mod den lokalitet, de vælger at yngle i. Adskillige steder i Syd- og Sønderjylland kan lokalbefolkningen snakke om "vores" havørne-par. Men med en samlet ungeproduktion de senere år på over 700 unger, så må de unge havørne altså forsvinde et eller andet sted hen. Havørnen er først kønsmoden som fire-fem årig, og først da begynder den at lede efter en mage og en god lokalitet at bygge familie i.

GPS-projekt
De to havørne-unger var godt 50 dage gamle, da de fik påmonteret hver sin GPS-sender. Sender og sele, der holder teknikken på plads, vejer i alt 80 gram.De to unge havørne, der begge er hunner, vejede knap fem kilo, da de fik GPS-senderen sat på ryggen. En fuldvoksen havørnehun kan veje op imod syv kilo.

GPS-ørnene er kommet til verden i en rede, der sidder i et træ i cirka 30 meters højde. Kim Skelmose, der ringmærker ørnene, og som er leder af DOF's Projekt Ørn, er ekspert i at klatre op i høje redetræer.  

Han hentede havørnene ned på jorden, så forskerne kunne sætte GPS-senderne på fuglene. Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.

Det er målet, at i alt ti unge danske havørne de næste år får sat GPS-sendere på ryggen. Det er meningen, at forskningen skal spredes geografisk, så både sjællandske, fynske og jyske havørne sender ny viden via GPS. 

 

Ørn med en gps

- I dag ved vi ikke meget om, hvor unge danske havørne bliver af, når de forlader deres reder. Det er i det hele taget en meget begrænset viden, vi har om ørnenes færden, fra de er helt unge, til de slår sig ned og begynder at yngle som 4-5-årige. GPS-teknikken skal give os svarene på de mange ubesvarede spørgsmål, vi har om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

For kort tid siden blev to 80-gram lette gps-sendere monteret på ryggen af to havørne-unger i en rede i et skovområde ved Evensø nær Præstø Fjord på Sydsjælland. De to sendere giver hvert 15. minut en nøjagtig position på havørnene - og endda med både højde og hastighed på bæreren af senderen.

GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er tovholder i ørneforskningen.

Havørne i Danmark
Med et vingefang på op imod 240 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl. Hunnen kan veje op imod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.Havørnens firkantede fremtoning i flugten har givet den øgenavnet "den flyvende dør". Havørnen er i fremgang i alle lande i Nordeuropa.

I 2016 ynglede alene i Slesvig-Holsten i Nordtyskland 88 par havørne, der fik 121 unger på vingerne. En stor del af de jyske havørne stammer formentlig fra den tyske bestand.

Havørnen blev udryddet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet.  

I 1996 etablerede den sig på ny som dansk ynglefugl efter 100 års fravær.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder øje med alle ynglepar af ørne i Danmark. For hvert ynglepar har DOF udpeget en såkaldt redekoordinator, som samler oplysninger om det pågældende ørnepar.

Indtil nu er der fløjet rundt regnet 710 havørne fra rederne i Danmark i perioden 1996-2016.

 

Udenlandske erfaringer

- I blandt andet Norge og Tyskland har man flere erfaringer med GPS-mærkede havørne, og her har man høstet nyttig viden om rovfuglenes færden. Men vi ved ikke, hvordan havørnene spreder sig i det danske landskab med dens mange åbne fjordområder. GPS-teknikken vil kunne fortælle os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land, siger Daniel Palm Eskildsen.

Det er også formålet at finde ud af, om unge danske havørne bliver i nabolaget af deres hjemegn eller måske flyver til vores nabolande en tid, inden de returnerer til Danmark som ynglemodne ørne.Endelig vil forskerne forsøge at blive klogere på ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem væk fra deres faste jagtområder.

Anders Tøttrup pointerer, at med havørnens status som "toprovfugl øverst i fædekæden" er det vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv.

 

Gode ambassadører

Havørnen er blevet rigtig godt modtaget af danskerne, der generelt ser den store rovfugl som en berigelse af den danske natur.

- Ørnene er fantastiske ambassadører for fuglesagen, og der er en meget stor folkelig interesse for dem. Det, at vi nu kan formidle nyt fra havørnens hemmelige liv, spiller også en positiv rolle i gps-projektet, supplerer Daniel Palm Eskildsen.

På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan man klikke sig ind på et kort, der opdateres en gang i døgnet og se, hvor de unge havørne flyver hen. En blog på samme side fortæller om de to unge havørnes første forsigtige indtagelse af den sydsjællandske natur. Foreløbigt er det blevet til et par ture ud over fjorden og omkring den nærliggende Evensø. Målingerne afslører iøvrigt, at der er stor forskel på, hvor "modige" de to havørne er. Den ene ørn - kaldet Elna - kommer meget omkring, mens den anden mest holder til ved reden - hvor de voksne havørne da også fortsat fodre ungerne.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark