Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Reduktion i busafgange


Reduktion i busafgange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Læserbrev: Sydtrafik laver trafikomlægning fra 25. juni. Specielt Glejbjerg får en reduktion i afgangene på ruten Esbjerg-Glejbjerg-Grindsted på ikke færre end 72 procent. Gesten og Hovborg får også en reduktion i busafgangene, trods alt på et mindre niveau.

Region Syddanmark beslutter hvilke regionale ruter der skal betjenes og hvordan. Regionale busruter krydser kommunegrænser. Sydtrafik udfører opgaven og har udmeldt, at regionale ruter skal tjene regionale behov, som er en hurtig forbindelse mellem endestationerne/regionale knudepunkter. Det efterlader de mellemliggende landsbyer som sorteper med hensyn til busbetjening. Det er ikke tilfredsstillende i en kommune som Vejen, hvor halvdelen af befolkningen bor uden for de fire centerbyer. Og når man bor "ude på landet" skal job, uddannelse og besøg stadig være en mulighed hvis bil ikke er til rådighed.

I undersøgelsen "Passagerpulsen" foretaget i 2016 er kun 15 procent af syd- og sønderjyderne i høj grad eller i meget høj grad tilfreds med dækning af deres transportbehov med kollektive trafikformer. I 2014 var resultatet 19 procent, dét vil sige en markant nedgang. Og syddanskerne er de mest utilfredse sammenlignet med andre landsdele. Det kan hverken Sydtrafik eller Vejen Byråd være tilfredse med eller forholde sig passive til.

I 2016 brugte Vejen Kommune 1,0 million kr. på flekstrafik, som i et beskedent omfang kan lappe på noget af transportbehovet i landdistrikterne. Men der skal et tættere samarbejde mellem region, kommuner og Sydtrafik til, for at rette op på de utilfredsstillende transportforhold. Og alle muligheder skal tænkes ind, også elektronisk styrede samkørsler.  

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark