Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Midtjysk motorvej i kommunen


Midtjysk motorvej i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Læserbrev: En ny midtjysk motorvej Hobro - Billund-Haderslev starter nu med en VVM-undersøgelse. Det kan få betydning for hele Vejen kommunes udvikling. Hvis den placeres rigtig vel at mærke.

Vi skal se muligheder og ikke begrænsninger ved en ny motorvej, som Folketinget i sidste ende skal bevilge. Udgiften til hele strækningen forventes at være godt 20 milliarder kr. med en beregnet samfundsforrentning på ca. seks til syv pct.

I byrådet har vi uformelt drøftet og gået efter en placering betydelig mere mod vest i forhold til Vejdirektoratet skitse, som kun lige akkurat er indenfor kommunes østgrænse. Det er derfor utilfredsstillende, at Vejens borgmester sammen med borgmestrene fra Billund, Kolding og Haderslev nu stiller forslag til et høringssvar til Vejdirektoratet om to linjeføringer i den østlige del af kommunen. Kun ganske få kilometer mere vestlig end Vejdirektoratets skitse.

Det eneste argument for at lave et fælles høringssvar sammen med tre andre kommuner er en tro på, at dette høringssvar er stærkere end hvis Vejen kommune kæmper for sine egne interesser. Men i denne høringssag er vi kommet i det "forkerte selskab". Det er indlysende, at specielt Kolding har en stærk interesse i en så østlig placering af ny motorvej som mulig. Den interesse har Vejen Kommune overhovedet ikke.

Udkast til høringssvar er derfor ikke i overensstemmelse med hvad byrådet tidligere har givet udtryk for. Jeg stemmer derfor imod udkastet på byrådsmødet 15. august for at arbejde for en mere vestlig placering til gavn for infrastruktur, bosætning og jobskabelse i hele kommunen.    

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark