Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forfald i Vejen Anlæg


Forfald i Vejen Anlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anni Grimm (DF), Hovedgaden 19, 6621 Gesten
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Debat Vejen. 

Tak til Lis Frier for at tage bladet fra munden og udtrykke de frustrationer, man oplever, når man konfronteres med nedslidte anlæg i kommunen.

Det er ikke i orden at prioritere nye anlæg, uden samtidig at prioritere driften lige så højt.

Er der ikke råd til at passe eksisterende anlæg, hvad enten det er parker, springvand, veje eller cykelstier, så må nye anlæg vente.

Det princip har DF forsøgt at interessere øvrige partier for ved tidligere budgetforhandlinger, og det er også lykkedes at få afsat en lille sum penge til vedligehold af nedslidte springvand. Ved sidste års budgetbehandling lykkedes det dog ikke at skabe forståelse for et pusterum i anlæg af nye cykelstier.

Vel vidende at der i forvejen ikke er penge nok til drift af vejene, fordi asfaltpuljen halter bagefter og bliver nedprioriteret og udhulet, så lykkedes det konservative at få gennemtrumfet en stigning i millionklassen til flere cykelstier, hvorefter man, inden blækket var tørt, forsøger at angribe 2018-budgettet til en cykelsti, der ikke er penge til. DF blev dog imødekommet med 5 mio. kr. til asfaltbelægninger, hvilket forslår som en skrædder i helvede.

Jeg forstår Lis Friers frustration, og DF fastholder princippet om, at der skal sørges for vedligehold af bestående anlæg, inden man lader sig rive med af ønsketænkning på nye områder.

Det kan være en kvalitet at kunne sige nej og prioritere uløste hængepartier, også eller måske især fordi nyt bibliotek og rådhus let bliver gjort til prygelknabe i en debat, hvor disse tiltrængte projekter ikke hører hjemme. Netop disse projekter er udtryk for, at nedslidte arbejdspladser, bygninger og tilbud til borgerne bliver opgraderet til nutidig standard.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark