Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bjarnes rådhus-fatamorgana


Bjarnes rådhus-fatamorgana

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Læserbrev: Kære Bjarne

Det er ikke utaknemmeligt at sidde i byrådet. Det er et privilegium.

Din tidligere byrådserfaring krydrer blot debatten. Politikere skal kunne tåle at være skydeskiver.

Man kan ikke være enig med alle, men uden politisk vovemod, meninger og holdninger, ved vælgerne ikke, hvem de møder.

Kompromisløsninger skal ikke være en tandløs fællesnævner. Kan man ikke genkende sig selv må man sige fra, uanset om det handler om hærværks"motorvejen eller rådhuset. Den første har fået kvalificeret modspil, mens rådhuset er blevet tilrettet i en rigtig fin proces, hvor indspark fra medarbejdere, politikere og andre i allerhøjeste grad er blevet hørt og indarbejdet til gavn for fremtidige brugere af huset - ikke mindst borgerne.

Det rådhus, der er afbildet som genstand for din kritik, har jeg faktisk også kritiseret højt og tydeligt, fordi det mindede mig om "hattehylder". Det lignede et byggeri, der ikke ville få min stemme. Den første skitse blev imidlertid hurtigt ændret til den flotte model, som hele byrådet er meget tilfreds med. Den udgave må du have overset i din hellige harme!

Det må være ærgerligt at bruge energi på at kritisere noget ikke eksisterende, når der tilsyneladende er så meget andet, du har behov for at kritisere.

Private personer har andre valgmuligheder end et byråd, der ikke kan kaste sig ud i "den store palette" for borgernes penge. Den boldgade kan man som du bevæge sig ud på for egne penge, med muligheder og chancer for øje, men middelmådighed er heller ikke min kop te.

Dine stjernestunder i Postgårdens gårdhave en søndag morgen er dig vel undt. Det er velfortjent, når borgere i Holsted er stolte af dig og føler medejerskab.

Sidste afsnit i dit indlæg ærgrer mig. Kendte du mig, så ville du vide, at jeg aldrig kunne finde på at danse på nogens grav. Derfor bruger jeg denne talerstol til at udtrykke gode ønsker for dine projekter, så du hverken behøver at fabrikere en talerstol til en tænkt konkursforestilling eller et rådhus-fatamorgana.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark