Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spare eller bruge - hvilken kamel skal vi sluge?


Spare eller bruge - hvilken kamel skal vi sluge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Flere plejekrævende ældre og en alt for dyr, ny skolestruktur gør, at forvaltningen er bedt om at lave et "prioriteringskatalog". Sådanne kataloger er ved at blive en tradition.

Kataloget skal behandles med budget 2018 og indeholder forslag, der ikke alene skærer ind til benet, men helt ind i marven. Med Venstre i front kan man frygte, at servicen sænkes til et helt uacceptabelt niveau. Kun de færreste forslag er spiselige. Hvis vi vil bosætning i Varde, tror jeg, vi må gå en anden vej. Tiltrække arbejdskraft ved at fremstå som en veldrevet kommune med et godt serviceniveau. Service koster, og jeg vil hellere præsentere borgerne for en skattestigning frem for den sænkning af serviceniveau, som Venstre har på dagsordenen.

De seneste års fokus på vore virksomheder er væsentlig - men hvis vi skal konkurrere med andre om fremtidens arbejdskraft, skal vi også fokusere på, at Varde er et sted, hvor de, der bor og arbejder trives. Gode muligheder for børn og unge, en velfungerende ældreomsorg, velholdte veje og naturområde og et jobcenter med muligheder for hurtigt at hjælpe de, der har behov, tilbage til arbejdsmarkedet - eventuelt med et nødvendigt kursus i ryggen. Det kommende valg bliver derfor et valg mellem Varde som velfærdskommune eller en kommune, hvor service er et fremmedord, og hvor hunden fordres med sin egen hale.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark