Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Medarbejder på plejehjem: Jeg er træt af at høre om alle de, der er utilfredse med den kommunale mad


Medarbejder på plejehjem: Jeg er træt af at høre om alle de, der er utilfredse med den kommunale mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Husassistent Elin Ditlevsen,Elmealle 7, Agerbæk, skriver:
Billede
Debat Varde. 

Jeg holder JydskeVestkysten i papirudgaven. Mon der mangler stof til forsiden her i ferietiden?

Tænker på artiklen om kommunal mad. Jeg er træt af at høre om alle de, der er utilfredse med den kommunale madordning: Gad vide, hvad der kom på bordet i hjemmene hos alle de personer, der i tidernes morgen har klaget over madhusets mad, inden de kom plejehjem.

Jeg arbejder selv på et plejehjem her i Varde kommune og har kun roser at dele ud mht. forplejningen:

Morgenmad: 2 slags franskbrød, rugbrød, øllebrød, havregrød, youghurt, kornflakes, mælk, juice, saft, kaffe og te.. ja, om torsdagen bliver de også "belemret" med æg samt rundstykker i weekenden.

Middagsmad: Forret, hovedret eller hovedret og dessert.

Eftermiddagskaffe: Kaffe og kage.

Aftensmad: Rugbrødssnitter/ franskbrød med pålæg (smurt i hånden af vores dygtige køkkendame)

Aftenskaffe: Frugt og småkager.

Hver morgen dufter det af hjemmebag i hele huset. Køkkendamen bager stort set alle kager til kaffen. Desuden er der hjemmebagte boller og franskbrød.

Maden, der serveres, ser indbydende ud, og her i sommertiden er der nye kartofler på bordet!

Til højtider er der altid gjort noget ekstra ud af maden.

Min mor bor på Helle Plejecenter, og her er der absolut heller ingen grund til at klage over maden.

Da hun modtog mad fra madhuset i eget hjem, var kvaliteten også i top.

Jeg tror, man skal passe på med kun at lede efter "hullerne" i osten...

Måske er der noget helt andet, man er utilfreds med. Men maden - den kan man altid klage over!!

Det er en "sikker vinder" hver gang...

God sommer.

Ældreformand: Jeg har savnet en modreaktion

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark