Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Må man skyde kænguruer?


Må man skyde kænguruer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Mandag den 3. juli var min vandremakker og jeg på vej fra Broeng fiskesø til Karlsgårde Sø af Kyst til Kyst stien, der løber fra Blåvand til Vejle. Da vi var kommet afsted ved sekstiden om morgenen fra Broeng fiskesø, spærrede vi øjnene noget op, da vi fik øje på en kænguru i det fri. Vi måtte lige bekræfte hinanden i, at det faktisk var en kænguru.

Vi ringede til politiet, og de informerede os om, at de faktisk manglede en kænguru, eller rettere Blåvand Zoo gjorde. Vi blev ringet op af en mand fra blåvand Zoo, som sagde, han ville være der i løbet af 30 min. Vi blev derfor og ventede, så vi kunne holde øje med kænguruen.

Lige inden dyrepasseren fra Blåvand Zoo kom, hoppede kænguruen ind i et krat. Da dyrepasseren kom, var hans første ord, at nu havde den kænguru holdt ham vågen i 14 dage, så nu skulle den skydes. Det kunne han ikke gøre, da den blev set dagen før i byen.

Min vandremakker og jeg kiggede forundret på hinanden, imens dyrepasseren tog sit jagtgevær og proppede patroner i. Min makker og jeg begyndte at gå, da vi synes, det var en mærkelig måde at håndtere dyr på. Derefter hørte vi tre skud. Nogle dage efter, til vores store overraskelse, ser vi, at JydskeVestkysten og Blåvand Zoo selv skriver, at den blev fanget uden problemer. Det stemmer ikke overens med det, vi oplevede med egne øjne.

En ting er man afliver dyr, det er sådan set fair nok, hvis man mener, det er det, der skal til, men hvis tilfældet er, at man ydermere forvrænger sandheden, så er der noget moralsk galt.

SVAR

Svar fra Hans Hestbech, ejer af Blåvand Zoo

Som du ganske rigtig skriver, så var det min helt klare hensigt at aflive kænguruen, da jeg af erfaring ved, at de kan være meget svære at fange.

Da jeg kom ud til jer om morgenen, viste du mig, hvor du sidst havde set den, og derefter gik I videre. Jeg begyndte at lede efter den, men kunne ikke umiddelbart finde den i den tætte rørskov. Jeg prøvede at lave noget støj for at få den ud af rørene uden resultat.

Efter nogen tid skød jeg nogle skud op i luften for måske at skræmme den ud, og det virkede. Den kom susende ud af rørene og lige ind i det tætte krat, hvor I også havde set den, og da en kænguru skal have plads til at hoppe, havde jeg let ved at fange den derinde. Det var en rigtig heldig afslutning, som jeg ikke havde turdet håbe på.

Tak til alle som ringede om kænguruens færden og gøren.

Hans Hestbech

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark