Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Læserbrev: Demokrati er et fælles ansvar


Læserbrev: Demokrati er et fælles ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: JV mener, at samtaler om politik i rammerne af et parti er topstyring. Det kalder på refleksion.

Politiske holdninger og linjer lægges på den måde, at man som medlem af et parti deltager i medlemsarrangementerne med det sigte, at vi som medlemmer og folkevalgte bliver klogere. Det er det, vi kender, som den demokratiske samtale. Vi er ikke nødvendigvis enige. Men ved at diskutere og høre forskellige perspektiver, skaber vi et kompromis, som vi kalder vores "politiske linje". Det sender vi vores demokratisk valgte politikere videre med. Er det topstyring? Nej. Kalder det på, at medlemmer selv tager et ansvar? Ja.

Når et medlem gerne vil udtale sig, og medlemmet hverken har deltaget i de demokratiske samtaler om den politiske linje og ej heller er valgt til en post i partiet, er det altså en god idé, at denne clearer sin udtalelse med partiets demokratisk valgte mandat-holdere. Fordi de ved, hvilke afvejninger og hvilket udtryk medlemmerne gerne vil have frem. Er det topstyring? Nej. Men de, der er blevet valgt til at forvalte partiets holdninger, udfører deres opgave: De forvalter medlemmernes holdninger.

Når JV bringer læserbreve af maks. 250 ord, er det så topstyring? Eller censur? Nej. Det er en måde at styre avisens udtryk på. Men lad være med at bilde jer ind, at det er demokratisk samtale.

 

Jeg mener, at JydskeVestkysten Varde bidrager til den demokratiske samtale, når vi skriver artikler om et Venstre-medlem, der skal have clearet sine debatindlæg, før de bringes. Hvor vi hører begge parter i sagen, dokumenterer med en mail og derudover også undersøger hos de andre partier i kommunen, hvordan deres linje er. Det er netop interessant - uanset om man synes, det er helt almindelig praksis eller topstyring - at blive klogere på, hvordan demokratiet fungerer.

Lokalredaktør Dorthe Knudsen

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark