Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skraldespande. Stop farcen


skraldespande. Stop farcen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Stop denne farce, borgmester Henrik Frandsen. Din partifælle, udvalgsformand Bo Jessen, Venstre, har inddraget skraldespande på Rømø.

Dette har vist sig at være et stort problem, men han vil ikke gøre noget ved det, og derfor lander sagen nu på dit bord.

Det her handler ikke om partipolitik, om man holdningsmæssigt er blå, rød eller noget helt tredje, men alene om service overfor vore gæster, som efter min opfattelse er dybt uanstændig.

Vi kan simpelthen ikke være bekendt at invitere dem ind på en rasteplads, hvor der ikke findes en simpel skraldespand. Hvad er det for et ynkeligt signal at sende til dem?

"Vi vil gerne have jeres penge, men resten må I selv sørge for." Er det den måde, vi selv ønsker at blive behandlet på?

Nej, vel? Hvorfor gør vi det så på Rømø? Er det næste, at toiletpapiret også bliver inddraget fra de offentlige toiletter?

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at skraldespande kunne gå hen og blive så stort et problem, at det måske kunne blive inddraget i valgkampen.

Men det kan det da blive, når man har læst din udvalgsformands holdning og kommentarer til denne sag.

Så kære borgmester Henrik Frandsen:

Luk denne sag, før den lander på en af de landsdækkende mediers bord. Vi har rent ud sagt ikke brug for at blive landskendt for at være så smålige, at vi har sparet på skraldespande på Rømø!

Vi har ikke brug for flere møgsager fra Tønder Kommune i de landsdækkende medier.

svar på tiltale. Forkert udlægning

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark