Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skole. Hvis det var mig der bestemte...


Skole. Hvis det var mig der bestemte...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Der har i den seneste tid været meget debat omkring skoleområdet, og særligt de økonomiske rammer for Tønder Overbygningsskole, har fået meget kritik - med rette!

Som bosiddende i Tønder by, støder jeg i mit daglige virke ind i mange forskellige mennesker, og har derfor ikke kunnet undgå at høre, at netop skolepolitikken og besparelserne på Overbygningsskolen er et område der optager mange, og som lærerstuderende kan jeg kun have forståelse for dette.

Skoleområdet er et vigtigt område, og jeg har som ung, stadig i frisk erindring, hvor vigtig folkeskolen er, for ens videre muligheder. De elever der går i folkeskolen nu, er dem der skal løfte resten af vores samfund sikkert ind i fremtiden og de rammer vi som kommune og samfund giver dem, er afgørende for, hvordan det vil gå dem. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig problemstillingen og problematikken ved at spare på så væsentligt et område, og som kandidat til det kommende kommunalvalg, benytter jeg også enhver lejlighed til at gøre mit parti, Venstre, opmærksom på min, Tønderborgernes og andre interesseredes holdning til området.

Havde det været mig der sad i kommunalbestyrelsen i denne periode, og mig der snart skulle fastlægge økonomien for det kommende år, så skulle der ikke herske nogen tvivl om, at jeg ikke ønskede, at man på Tønder Overbygningsskole, fik færre penge at drive skole for.

Vi skal prioritere skoleområdet, satse på det og investere i det - Også på Tønder Overbygningsskole!

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark