Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det er uanstændigt


Det er uanstændigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Jeg skal skynde mig at meddele, at dette - formentlig - er det sidste læserbrev fra mig, som omhandler inddragelsen af skraldespande på Rømø.

Som bekendt har Tønder Kommune inddraget nogle skraldespande på offentlige parkerings- og rastepladser på Rømø.

Det har vist sig at være et problem, idet nogle af vore over to millioner gæster og turister smider affaldet i naturen, når nu der ikke er en skraldespand.

Som jeg skrev tidligere, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at skraldespande på Rømø kunne gå hen og blive et emne i den kommende valgkamp.

Jeg opfordrede derfor udvalgsformanden og derefter borgmesteren til at håndtere sagen. Det ønskede de ikke.

Derfor bliver skraldespandene på Rømø - eller den måde turismen håndteres på i Tønder Kommune - et emne i valgkampen.

Liberal Alliance har spurgt borgmesteren hvor mange skraldespande det drejer sig om, og hvor meget kommunen sparer ved det.

Vi i Liberal Alliance blev meget overraskede over svarene.

Svaret er, at der er blevet fjernet 25 skraldespande på Rømø. Og den årlige besparelse er på sølle 52.000,00 kr.

Hvem er dog kommet på den idé, at fjerne 25 skraldespande på Rømø for at spare sølle 52.000,00 kr.?

Hvad er det for et signal at sende til vore gæster og turister?

'Vi vil gerne have jeres penge, men I skal selv tage jeres affald med.'

Det er uanstændigt overfor dem, og det er en uanstændig måde at drive turisme i Tønder Kommune på.

Husk det den 21. november.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark