Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Slesvigsk Parti kan samarbejde


Slesvigsk Parti kan samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Jørn Sørensen skriver i et læserbrev i JydskeVestkysten (16. august) blandt andet at "Slesvigsk Parti arbejder for en genforening af Schleswig-Holsten og Sønderjylland". Jeg ved ikke, hvor Jørn Sørensen får det fra, men det er under alle omstændigheder et eksempel på "fake news".

Fakta er: Det tyske mindretal og dermed også Slesvigsk Parti har i 1945 anerkendt grænsen fra 1920. Anerkendelsen er klar, utvetydig og uigenkaldelig.

Endvidere beskylder Jørn Sørensen Slesvigsk Parti for at koncentrere sig om Sønderjylland. Det er til gengæld fuldstændig korrekt. Slesvigsk Parti har som Danmarks eneste regionale Parti et naturligt fokus på hele Sønderjylland. Vi arbejder for et samarbejde imellem de sønderjyske kommuner og med vores naboer mod syd. Formålet er vækst og udvikling i den dansk-tyske region.

Også Erik Jensen er den 14. august ud med riven efter Slesvigsk Parti generelt og partiets borgmesterkandidat i Sønderborg, Stephan Kleinschmidt, i særdeleshed. Beskyldningen går på, at Stephan Kleinschmidt har samarbejdet med forskellige partier i byrådet. Den beskyldning tager vi gerne imod: Slesvigsk Parti er ideologisk uafhængig. Slesvigsk Parti styres ikke af et partiapparat i København, men af engagerede, lokale kræfter med rødder i såvel det tyske mindretal som den danske flertalsbefolkning. Vi kan og vil samarbejde bredt, med alle demokratiske partier. At det er muligt og at det giver gode resultater har blandt andet Stephan Kleinschmidt bevist gennem de seneste tre byrådsperioder i Sønderborg.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark