Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lang sagsbehandling


Lang sagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Lang sagsbehandling

Flemming Klovborg Larsen, Ulvedalen 2, Sønderborg, skriver følgende:

Borgmester Erik Lauritzen beklager sig over sagsbehandlingstiden hos Planklagestyrelsen omkring Teknikumklagen i JydskeVestkysten den 28. juni 2017. Jeg kan kun understøtte borgmesterens utilfredshed over den meget lange klagebehandlingstid.En nylig aktindsigt afslører, at Erik Lauritzen i sin henvendelse til Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udtrykt interesse for de borgere, der er berørt af lokalplan. Dette må være en påtaget interesse, da selvsamme Erik Lauritzen nægtede at afholde borgermøde da lokalplanen var i otte ugers høring tilbage i december 2015.Tidligere aktindsigt har vist "urent trav" omkring Teknikumsagen. Ensidig interessepleje af investorer. Ingen borgerinddragelse. Så når borgmesteren nu går til ministeren, og ønsker at fremstå som en borgmester, der varetager borgernes interesser er det tom snak, der endnu en gang cementerer den ensidige investor interesse der har kendetegnet hele projektet.Tilbage i 2014-15 forcerede Frode Sørensen Teknikum sagen igennem planafdelingen, samtidig med at hans egen svigersøn var investor bag projektet. Endnu en klar indikator af uindskrænket investorpleje. Nu siger Frode Sørensen, at sagen omkring Büllowsvej-projektet er bevis på at Sønderborg lytter til borgerne. Underligt at lignende sager kan forvaltes så forskelligt ud fra samme lov.Det ligner et politisk spin-baseret skønmaleri om borgerinddragelse. Teknikumsagen står dog stadig som et lysende eksempel på det modsatte. Spændende hvad Planklagenævnet finder frem til når de kommer helt ind i alle sagsakterne i Teknikum-redeligheden.Havde borgmesteren rettidigt udvist reel interesse for borgerinddragelse, havde han nok ikke ventet på klagesagsbehandling nu.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark