Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lad ikke elever blive kastebold


Lad ikke elever blive kastebold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Skal ideologi og interessepolitik nu smadre det unikke skoletilbud, som Sønderborg gennem de senere år har fået etableret til unge med særlige behov? Noget tyder på det. Med de udtalelser, som formand for Børne- og uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen fra Fælleslisten fremsætter i lokalpressen, om at pengene skal følge eleverne, så de kan få flere valgmuligheder, ser det sådan ud. På bedste liberalistisk vis bliver det så markedet og det billigste tilbud, der kommer til at bestemme de unge sårbare menneskers ungdomsuddannelse.

Det er ikke rimeligt at STU uddannelsen for disse unge bliver kastebold i et politisk ideologisk interesse spil.

STU, som er en forkortelse for Særlig Tilrettelagt Uddannelse, er for unge mellem 18 og 25, der ikke kan tage en normal ungdomsuddannelse uden socialpædagogisk hjælp og støtte. I forrige valgperiode oprettede byrådet på initiativ af SF STU-Sønderborg. En uddannelse skræddersyet til de forskelligartet særlige behov denne gruppe har. En uddannelse forankret i lokalmiljøet, som gav mulighed for både praktikforløb, fritidsinteresse og en bolig, med henblik på at den unge med særlige behov, kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet, og med et aktivt og trygt socialt netværk i voksentilværelsen. Tæt på familie og venner.

STU-Sønderborg blev skabt under voldsom protest af foreningen Ligeværd, der har deres eget netværk af skoler og opholdssteder rundt omkring i landet, og som derfor ser kommunale STU uddannelser som en trussel. Derfor er den lokale formand for Ligeværd, Jørn Thrane, da også glad for at hans lobbyist virksomhed omsider bærer frugt. Forhåbentlig er der besindige kræfter i byrådet, der vil forhindre dette ideologiske og interessebårne felttog mod en velfungerende STU uddannelse i Sønderborg.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark