Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forvaltningerne ud af folkeskolen


Forvaltningerne ud af folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Forvaltningerne ud af folkeskolen

Byrådskandidat for Socialdemokratiet, Sønderborg Byråd, Rikke Lock Harvig, Lønsømadevej 11, Nordborg, skriver: 

Skolereformen kan i år holde fire års fødselsdag. Projektet med heldagsskolen, prestigeprojektet - som man fristes til at kalde politisk makværk... Rent ud sagt var der nogle folkevalgte der, i al hast, glemte at inddrage lærerne! Nærmest i panik blev de lange skoledage indført. Selvom der ikke findes nogen dokumentation for at heldagsskole fører til bedre resultater. Netop nu er der givet dispensation til at forsøge den gamle skoleordning igen. Hele 50 skoler deltager i forsøget i en prøveperiode på to år. Hvorfor? Måske findes svaret hos vores nordiske nabo Finland. En dansk elev går næsten dobbelt så meget i skole som en finsk elev. Alligevel ligger den finske skole i toppen af alle internationale undersøgelser! Og hvad gør de så rigtigt derovre i Finland? Arbejdsro er svaret. Den finske folkeskole er fri for reformer. Fri for eksperimenter. I Sønderborg Kommune bliver der oprettet den ene succesfulde friskole efter den anden, når forældrene tager sagen i egen hånd overfor lukningstruede skoler. Men hvad er det præcis der tiltaler os forældre ved friskolerne? Selvbestemmelse og frihed! Så skal vi ikke tage sagen i egen hånd og tilbyde vores folkeskoler netop det imens staten forsøger at rette op på en fejlslagen reform? Vi bør give vores skoler mulighed for decentral styring, en langt højere grad af medbestemmelse og stort forældreengagement ved at sætte skolerne fri. Skolerne ved bedst og vi skal have forvaltningerne ud af skolerne! Det skylder vi vores elever, lærere og skoler.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark