Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et alternativ til nedrivning fra By & Miljø


Et alternativ til nedrivning fra By & Miljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kim Løndal, formand i By & Miljø og Arkitekt M.A.A. og Ebbe Bjørn Andersen, næstformand i By & Miljø og Arkitekt M.A.A., medle

Billede
Debat Sønderborg. 

På baggrund af VUC´s skitseforslag til udvidelse af det nuværende VUC har By & Miljø gjort Teknik- og Miljøudvalget i  kommunen opmærksomme på, hvor uheldigt det er at nedrive og ombygge de bevaringsværdige og velbevarede bygninger beliggende Brorsonsvej 3, tidligere musikskole, og Brorsonsvej 1, nu tidligere Kunstskole. Dertil kommer at en række smukke, store og værdifulde gamle træer  med  ca. 100 år på bagen må lade livet.

En række personer og instanser med kulturel og faglig viden har som vi protesteret mod VUC´s projekt. Kommunens politikere har alligevel besluttet og vedtaget igangsætning af lokalplan på baggrund af VUC´s Skitseforslag. By & Miljø har haft møde med Teknik- og Miljøudvalget om sagen, men her vil man ikke høre på os og kalder os bare for bedrevidende og belærende. På arrogant vis har man tilbagevist vores forsøg på en positiv dialog.

Foreningen By & Miljø i Sønderborg Kommune offentliggør derfor og hermed et alternativ til VUC´s udvidelse i området mellem Asylvej og Løkken i Sønderborg by.  Alternativet demonstrerer på enkel vis, hvordan det kan lade sig gøre at tilgodese VUC´s fremtidsplaner samtidigt med at de historiske bevaringsværdige bygninger og de smukke gamle træer bevares.

Det eksisterende VUC forbindes med de bevaringsværdige amtmandsbygninger til et samlet VUC-center. Forbindelsen udføres som et optisk let byggeri i samspil med de grønne uderum og med respekt for de gamle træer og de eksisterende bygninger. Reimersparken samarbejdes med de øvrige uderum til et sammenhængende grønt område, hvor de eksisterende gamle værdifulde træer indgår som markante elementer i bybilledet. Al parkering anlægges på terræn ved Asylvej.

Om politikerne overhovedet vil støtte sig til sine medarbejdere i forvaltningerne står hen i det uvisse. Vi savner således udtalelser fra en engageret og modig stadsarkitekt. Vi savner et åbent demokrati, hvor politikerne ikke demonstrerer deres magt og misbrug af borgernes penge til udførelse af en lokalplan som ikke har nogen anstændig gang på jorden.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark