Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skoledistrikter skal give mening


Skoledistrikter skal give mening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Merete Due Paarup, Kolding Byråd (V), Uhrevej 11, Jordrup
Billede
Debat Kolding. 

Læserbrev: Vi har en udfordring. Kolding har en rigtig god folkeskole - men flere og flere vælger den fra - én af grundene er uhensigtsmæssige skoledistrikter, der ikke giver mening.

Venstre lægger derfor op til et eftersyn og revision med bred involvering af skolerne, bestyrelserne, eleverne, lokalområderne og naturligvis fagfolk fra både dagtilbud, skoler, transport - men også social-, boligudvikling og fritidsområdet.

Transport: Skoledistrikter skal understøttes med busser - og nogen steder er der endda taxakørsel. Kan vi sikre bedre offentlig transport og bedre økonomi ved at tilrette skoledistrikter? Kan vi skabe mere sikker skolevej?

Tilhørsforhold: Mange oplever, at de har naturlig tilknytning til andre byområder end der, hvor skoledistriktet er. Kan vi gøre det bedre?

Frit valg: Fremtidens folkeskole skal være positivt tilvalg. Profilskoler og skoler med tonede linjer er vejen. Fx har Bramdrup netop lanceret E-sport. Skal vi i fremtidens skole have mere frit valg og være mere flydende på tværs af skolerne i udskolingen?

Fair fordeling: Vi skal sikre en mere fair fordeling af udfordrede elever. Vi har et godt specialtilbud - men oplever også øget pres. Skal vi overveje at styrke de lokale-speciale, så du kan blive lokalt - og delvis i det almene - ved at tildele øgede ressourcer og uddannelse?

Tosprogede: Kan vi sikre bedre fordeling af tosprogede, så vi samtidig styrker integrationen?

Fremtidens skoledistrikter skal give mening og vi skal sætte barnet i centrum - ikke systemet eller fordi-vi-plejer.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark