Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En indgang til unge med udfordringer


En indgang til unge med udfordringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Merete Due Paarup, gruppeformand - politisk, Kolding Byråd (V), Uhrevej 11, Jordrup
Billede
Debat Kolding. 

Læserbrev: Vi har heldigvis rigtig mange velfungerende unge - men det er også en gruppe af unge, der har tung bagage med i rygsækken og mere modvind på cykelstien. Det er dem, der på sigt både koster kassen for kommunen og det koster på det personlige plan, at man ikke får uddannelse, job, får misbrug, bøvler med psykiske udfordringer.

Vi har i kommunen masser af dygtige fagfolk på hver deres område fra det psykiske til misbrug fra vejledning om uddannelse til socialrådgivere. 

Men det kan være svært både for den unge, familien, skolen og faktisk også kommunen selv at finde vej i junglen af velmente tilbud - og de taler ikke nødvendigvis sammen på tværs.

Det gør vi noget ved. En tværgående indsats skal nu sikre, dels at vi sætter tidligere ind med forebyggende indsats, og dels at vi samler kræfterne med én kontakt/indgang, der så kan spille de andre relevante på banen. Men vigtigst er, at vi ikke bare "sætter den unge i centrum" - nej, vi tager afsæt i "den unges liv" og skaber sammen med den unge og familien løsninger og planer, der passer til den unge og ikke systemet.

Det giver mening. Det er sund fornuft. Det er både bedre for den unge og for kommunekassen. Det er vejen frem - også på andre områder end for de unge.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark