Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vejnet i Esbjerg Kommune


Vejnet i Esbjerg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: I mandagsudgaven af JV fremgår det af esbjergsiderne at jeg er træt af at se på huller i vejen hvor jeg bor. Det er journalistens måde at udtrykke det på. Jeg vil hellere give udtryk for, at jeg er stærkt bekymret over vedligeholdelsen af den kapital, vi som esbjergensere har bundet i vort vejnet. Det synes jeg også at vore nuværende byrådspolitikere, og dem som lægger billet ind på at blive det i næste periode, burde være.

Som det fremgår af artiklen, har vi i kommunen en samlet strækning af veje, stier og fortove på 3235 kilometer, altså en strækning der sammenlagt ville bringe os et godt stykke ned i Spanien. Det har byrådet afsat 8,5 mill. pr. år til at vedligeholde. Et meget stort beløb hvis det tikkede ind på min bankkonto, men et meget lille beløb til en effektiv vedligeholde af en sådan strækning. Hvis et byråd tror at det rækker til den nødvendige vedligeholdelse, er det ikke vejfolk man skal have ansat - men tryllekunstnere.

Vi har gennem de seneste 50 år skabt en byudvikling, som for en stor dels vedkommende er betalt af grundejere som byggemodningsudgifter, men den fremtidige vedligeholdelse er hos skatteborgeren. Nu er vi mange steder kommet dertil, hvor det betyder udgifter, og byrådet lukker øjnene, beder en bøn og håber på en mild vinter, for det er især vinteren og den tunge trafik, der er hård ved vejnettet. Når man i byrådet hellere vil kaste sig ud i projekter som en bro for cyklister over jernbaneområdet, er det i mine øjne udtryk for manglende overblik.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark