Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tryghed eller centralisering


Tryghed eller centralisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Som henholdsvis regionsrådsmedlem, folketingskandidat og byrådsmedlem ligger det os stærkt på sinde, at tryghed er det bærende princip for de beslutninger der tages.

Vi opfordrer derfor til, at alle borgere, interesseorganisationer og politiske partier kræver et nærværende, synligt politi og bevarelse af åbne bemandede stationer i Ribe og Bramming. Vi ønsker at bevare en politistyrke som i dag - tryghed i hverdagen er vigtig.

Hvad enten det er indenfor ældreplejen, sundhedsområdet eller børnepasningsområdet, skal de beslutninger der tages, sikre at befolkningen opnår tryghed i deres dagligdag.

Den tryghed sikrer opdelingen i kommuner, regioner og det satslige niveau, hvor opgaverne løses så tæt på borgerne som muligt.

Derfor er vi meget utrygge ved den beslutning der tages, om at politibetjeningen i vort område centraliseres og nærmest fjernes i Ribe og Bramming.

Vi er meget bevidste om, at politiets opgaver bliver mere og mere specialiserede. Det fjerner imidlertid ikke det faktum, at synligt politi i nærområdet er en væsentlig faktor for befolkningens tryghed. Vi ønsker, at der er politivagt både i Ribe, Bramming og Esbjerg til løsning af de nære politiopgaver, og så kan de specialiserede opgaver ligge i Esbjerg. Ribe er kommunens turistmagnet og de mange gæster har, ligesom indbyggerne, behov for tryghed.

Vi opfordrer derfor til en samlet massiv henvendelse til politidirektøren for at forhindre massakren i Ribe og Bramming. Det er nu vi i samlet trop skal reagere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark