Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Socialt ansvar eller udnyttelse af jobtilskud?


Socialt ansvar eller udnyttelse af jobtilskud?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Har set TV Syd´s udsendelse onsdag aften i sidste uge, hvor direktør Thomas Thomsen fra Entreprenørvirksomheden Chr. Brink & Søn ApS fra Esbjerg, stiller op og fortæller, hvordan de tager et stort socialt ansvar ved at indgå et samarbejde med Jobcenter Esbjerg om at hjælpe en gruppe på oprindeligt 14 langtidsledige, nu otte, tilbage på arbejdsmarkedet, ved at tage dem i løntilskud i minimum et halvt år. Direktøren bryster sig med at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Fra 3F Esbjerg har vi prøvet at råbe virksomhederne op i flere år. At de skal tage ansvar med at opkvalificere og efteruddanne den fornødne arbejdskraft (vi har uddannelsesfonde til det samme). Vi skal og vil ikke sætte os i vejen for virksomheder der vil tage et socialt ansvar i forhold til at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi må desværre bare konstatere at entreprenørvirksomheden Chr. Brinck & Søn efterfølgende over en periode på tre uger afskediger fire fastansatte medarbejde med flere års anciennitet, med baggrund i manglende ordretilgang, så bliver rønnebærrene naturligt sure. Det er mangel på respekt og ansvarlighed fra ledelsens side.

Derfor lugter det af billig tilskudsarbejdskraft og ikke så meget om at virksomheden tager socialt ansvar.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark