Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forældreportal


Forældreportal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Som lærer i Esbjerg ved jeg, at når jeg inden længe selv sidder som forælder til forældremøde i mine egne børns klasser, vil jeg blive informeret om den nye forældreportal, som en del af "Hjernen og hjertet". Her er det meningen, at jeg kan følge de fokuspunkter og handleplaner, som lærerne eventuelt laver på baggrund af de to årlige trivselsmålinger, mine børn skal deltage i. Jeg vil nok også blive informeret om, at jeg forventes at orientere mig jævnligt (hvis ikke dagligt) i forældreintra, hvor jeg også forventes at skrive til læreren inden klokken 08.00, hvis mit barn er fraværende. Da min ene søn går i SFO vil jeg nok også blive mindet om, at alle ferier og daglige hentetidspunkter, legeaftaler og så videre skal tastes i systemet, Tabulex. Læreren vil sikkert også opfordre til, at vi forældre følger vores børns faglige udvikling ved løbende at holde øje med de dynamiske årsplaner og elevplaner i læringsplatformen, Eduka. Som alle andre borgere i Danmark, skal jeg selvfølgelig også tjekke min e-boks, hvor jeg forøvrigt også får en reminder, hvis der for eksempel skal gives tilladelse til, at sundhedsplejersken må få indblik i sundhedsdelen af børnenes trivselsmålinger. Dette foregår naturligvis i den føromtalte forældreportal. I kraft af mit arbejde som lærer og også privat, kender jeg mange forældre, som på ingen måde kan leve op til de forventninger. Politikerne burde overveje om ikke de er med til at cementere den negative sociale arv ved at lave et system, hvor mange på forhånd er en fiasko som forældre. Skolen skulle jo gerne være med til at knække den. 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark