Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansk Folkeparti bør anvise finansiering


Dansk Folkeparti bør anvise finansiering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: En af Dansk Folkepartis profiler til det kommende byrådsvalg, Hans Kristian Sønderby, ønsker i JydskeVestkysten den 17. juli, at der skal være et større fokus på vedligeholdelse af veje, fortove, stier osv. i Esbjerg Kommune. Et område, som Dansk Folkeparti ellers havde formandskabet for i 2009-2013.

Jeg er meget enig med Hans Kristian Sønderby i, at der er et efterslæb. Et efterslæb det nuværende Teknik & Byggeudvalg har arbejdet hårdt for at rette op på. 

I denne byrådsperiode har vi derfor fået udarbejdet rapporter, og i forbindelse med budgetforlig fået afsat flere penge til vedligeholdelsesområdet. I budgetforliget for 2016-19 blev der afsat yderligere 20. mio. kr. til området. I budgetforliget for 2017-20 blev der afsat yderligere 35 mio. kr. Ligeledes er der lavet en plan, så vi får genoprettet kapitalapparatet over de næste 20 år.  

Der har vel næppe tidligere i ny Esbjerg Kommune været så meget fokus på vedligehold af fortove, veje og stier - og blevet afsat så mange ekstra millioner til formålet.

De mange ekstra millioner, som der er tilført området, har været helt nødvendige, for tilstanden af f.eks. kommunens fortove har flere steder været for ringe, men i stramme budgetter har det dog været en udfordring at finde pengene.

Jeg savner derfor konkrete svar fra Dansk Folkeparti. I JydskeVestkysten kunne Dansk Folkeparti ikke anvise finansiering til en eneste krone, men måske partiet efter lidt betænkningstid kan anvise, hvor mange flere millioner DF vil have afsat til vedligeholdelsesområdet, og hvor partiet vil finde pengene i det kommunale budget?

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark