Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Styrk landdistrikterne


Styrk landdistrikterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: I Billund Kommune bor ca. 40 procent af befolkningen uden for de to store centerbyer. Denne kendsgerning er baggrunden for, at byrådet i sommeren 2015 vedtog en ny landdistriktspolitik. Viljen til vækst i omegnsbyerne er vigtig og bør derfor have stor politisk opmærksomhed. På "landet" er der højt til loftet, her skal det være muligt at gøre andet og mere end i centerbyerne.

Gode bosætningsmuligheder er helt afgørende for omegnsbyernes fortsatte udvikling. Der skal alle steder være et tilstrækkeligt antal attraktive byggegrunde til rådighed. Der bør ligeledes være mulighed for udstykning af storparceller. Byrådet skal også lægge pres på boligforeningerne således, at de hele tiden har lejeboliger i alle omegnsbyer. Mange tilflyttere foretrækker en lejebolig i starten, inden de senere giver sig i kast med at anskaffe en ejerbolig. Man vil gerne se lokalsamfundet lidt an.

Det er ligeledes vigtigt, at man kan regne med, at der fortsat er skole og pasningsmuligheder i alle lokalsamfund. Der må heller ikke lægges hindringer for udvikling af erhvervslivet i landdistrikterne.

Det skal sikres, at vore unge mennesker og ældre medborgere kan komme rundt i hele kommunen. Vi foreslår derfor, at der etableres en "sløjfebusordning", som forbinder alle bysamfund i kommunen.

Der skal afsættes flere penge til etablering af cykelstier. Målsætningen om, at alle byer skal forbindes med cykelstier, er god. Det har desværre lange udsigter med den nuværende cykelstipulje. Cykelstier er hel central for de unges mobilitet. Som en af de store turistkommuner må Billund Kommune ligeledes have stor interesse i et veludbygget cykelstisystem. Trafikken i kommunen er i turistsæsonen så voldsom, at det mange steder er et sikkerhedsproblem at cykle rundt på vejene i kommunen.

Landdistriktspuljen er tænkt som en støtte til udviklingen i landdistrikterne. Desværre har kommunen en ret snæver tolkning af, hvad pengene kan bruges til. For nylig har Hejnsvig Forsamlingshus fået afslag på en ansøgning om støtte til nye vinduer. Folkene bag det gamle klubhus I Hejnsvig har ligeledes fået afslag på ansøgning om støtte til nyt tag. Begge afslag blev givet med henvisning til, at man ikke vil yde støtte til drift. I lokalsamfundene har vi brug for støtte både til nye tiltag samtidig med, at vi også gerne vil bibeholde noget af det, vi har i forvejen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark