Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny model


Ny model

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Vedrørende ressourcefordeling, haller og stadions.

Kommunens forvaltning har udarbejdet en ny model for fordelingen af budgetrammen til alle haller og stadions i kommunen. Den nye model har en afgørende betydning for Sdr. Omme Multicenter, idet vi står til at miste 580.000 kr.  Beløbet svarer til ca. 1/3 af vores nuværende lejeindtægt på det kommunale område, og det vil derfor ændre driftsformen i Multicentret meget radikalt.

Børne- og kulturforvaltningen melder ud at man tager udgangspunkt i bl.a.  "ensartethed" "gennemsigtighed" som to af principperne for den nye model. På stadionområdet tager man udgangspunkt i, hvad det koster at drifte én fodboldbane i Grindsted under Park- og Vej. De enkelte stadions får så tildelt et grundbeløb efter antallet af baner. Dertil kommer et tillæg, hvor byer med flere indbyggere får mere end byer med færre indbyggere. Hvorfor denne forskellighed?  En fodboldbane koster da samme beløb i drift uanset om den ligger i Sdr. Omme eller Grindsted!

At modellen ikke er brugbar kommer også til udtryk ved, at Grindsted Stadion skal have tilført 50 procent mere i tilskud, end den rent faktisk koster iflg. Park og Vej. Grindsted Stadion skal jo ikke have tilført mere end det rent faktisk koster, så derfor overfører man det overskydende beløb til Vorbasse Fritidscenter, som på bundlinjen også bliver straffet efter den nye fordelingsmodel.

Så man indfører en ny fordelingsmodel, som alligevel ikke passer på bundlinjen. Men så flytter vi jo bare nogle penge fra den ene til den anden? 

Endelig tager modellen heller ikke højde for, at vi i Multicentret i Sdr. Omme ikke kun har boldbaner at drifte.  Hvor er pengene til at udbygge og vedligeholde - f.eks. billard/traktorskuret, p-plads, læhegn, legeplads, multibane, tribune og øvrige udenomsarealer.  

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark