Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lad os investere i frivilligheden


Lad os investere i frivilligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: Budgetlægningsfasen er i gang, og sædvanen tro har administrationen - efter pålæg fra politikerne - lagt op til besparelsesforslag på områder, der bl.a. rammer de frivilliges indsats.

Desværre er Den grønne Liste ikke (endnu) repræsenteret i Byrådet i vores kommune, men det skal ikke afholde os fra at komme med et par forslag til de politikere, der om kort tid lægger budget for næste års udgifter og indtægter.

Det første forslag går ud på at give flere penge de frivillige i sportsforeninger, i sociale foreninger, i de kulturelle foreninger og i de foreninger, der gør en uvurderlig indsats for de ældste i kommunen. Billund kommune er bl.a. kendetegnet ved et fantastisk bredt foreningsliv, og vi er sikre på, at borgerne langt hellere ønsker, at vi skal støtte alle de dygtige frivillige og deres aktiviteter, end at der f.eks. skal gives skattelettelser, der i sidste ende ikke batter ret meget for den enkelte borger.

Det andet forslag går ud på at oprette Billunds Børne Fond. Hvert år afsætter Billund kommune to procent af netto selskabsindtægterne fra Lego til en fond, der ledes af mennesker, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge i vores kommune. Med de nuværende selskabsskatter vil fonden i snit få ca. 3 mio. årligt til aktiviteter, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre. 

 

 

Skattelettelser nej tak

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark