Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommer ulven


Kommer ulven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: Nu kommer to Socialdemokrater og vil have en stram central styring af folkeskolen. Det er vel essensen af gruppeformand for Venstre Robert Terkelsens læserbrev vedrørende klassekvotienter i folkeskolerne?

Robert Terkelsens siger, at det må skolerne selv bestemme, da de får ekstra midler over de kommende år. Vi bakker også op om budgettet og de ekstra tilførte midler til folkeskolen. Problemet er bare, at pengene ikke slår til, såfremt man laver et klasseloft på 22.

Derfor skal der tilføres yderlige midler til folkeskolerne. Det er derfor en gratis omgang fra Robert Terkelsens side.

Vi har jo ellers så mange penge i kommunekassen, at vi ikke ved, hvad vi skal bruge dem til. Det har borgmesteren i hvert fald udtalt. Vi er klar over, at vi bruger vores serviceramme, endda mere end fuldt ud.

Trods advarsler ved tidligere budgetforhandlinger om, at vi ikke kunne udvide servicerammen mere, er det lykkedes os at udvide denne ramme hver gang. Derfor skal vi ikke opgive på forhånd, men i stedet kæmpe for at udvide til gavn for borgerne.

Vi må formode, at pengene åbenbart så skal gå til skattelettelser, hvis det skal følge Venstres ønske? Vi har i stedet et ønske om at bruge nogle af pengene på dette forslag, der vil være til gavn for alle i og omkring folkeskolen, ligesom det vil løfte kvaliteten markant.

Så til Robert Terkelsens og hans bagland: Bare rolig. Ulven kommer ikke. Vi ønsker ikke en stram central styring af folkeskolerne, men vi har politiske ambitioner og ønsker at sætte klare politiske aftryk og vise en klar retning. Det må være det, vi skal som politikere. Hvis ikke vi skal det, hvad skal vi så bruge politikkerne i byrådet til?

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark