Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvordan skal din alderdom se ud?


Hvordan skal din alderdom se ud?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Der er ca. en million danskere i aldersgruppen 65+. En aldersgruppe, som vokser sig stadig større. Derfor er det i høj grad relevant at spørge os selv, hvordan danskernes alderdom skal se ud?

Jeg mener, at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at vores ældre får en værdig alderdom. En alderdom, hvor de kan få lov at tage beslutninger om deres eget liv. Hvor de får ordentlig mad. Hvor de får omsorg og har mennesker omkring dem. En alderdom, hvor der bliver taget hånd om deres sundhed og den enkeltes behov.

Det er netop derfor, at vores daværende Venstre-regering indførte værdighedsmilliarden. Den afsætter en milliard kroner ekstra hvert år, som skal sikre, at ældre kan få en værdig alderdom. Her i Billund betyder det 5.040.000 kroner ekstra i 2017. Langt de fleste af de penge bruges til flere varme hænder på plejehjem og i den kommunale hjemmepleje. Faktisk bruges 86 pct. af pengene her i 2017 på mere personale.

Men det er ikke det eneste initiativ, vores regering har sat i gang. Vi har også oprettet en køkkenpulje, som afsætter 425 millioner kroner til at forbedre og forny køkkener på plejehjem og give de ældre bedre madoplevelser. Det øger de ældres livskvalitet og styrker deres sundhed.

Vi har lavet en klippekortordning, som prioriterer 380 millioner kroner til, at ældre kan få ekstra hjælp eller fornøjelser i hverdagen. Ordningen skal give ældre mulighed for selv at bestemme, hvordan de ønsker, at pengene skal bruges - om de bruges til rengøring, en tur i biografen eller noget helt andet.

En demenshandlingsplan skal også være med til at hjælpe demente og deres pårørende til at leve et mere trygt og værdigt liv. Til det formål har vi afsat 470 millioner.

Jeg mener, at danskerne fortjener en værdig alderdom. En alderdom med omsorg, frie valg og ordentlig pleje.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark