Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flyt tankanlægget fra Aabenraa Havn


Flyt tankanlægget fra Aabenraa Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Nu igen udslip fra tanke på Aabenraa Havn, med lugtgener for beboere og forurening af fjorden. I 2011 var det 6.000 ton fiskeensilage. Denne gang 200.000 liter dieselolie, svarende til seks til syv fyldte tankbiler, der er fosset ud i vores fjord.

Det er tankevækkende, at der ikke tænkes på flytning af tankene til et sted ved motorvejen. Til et nybygget anlæg, der er tidssvarende med opsamlingsbassiner, og langt fra bebyggelse, så en 500 meter sikkerhedszone overholdes (ikke som nu kun cirka 50 meter fra tankene).

På borgermødet i maj 2011 ønskede beboerne tankene fjernet, men intet er sket.

Hvor der er vilje, er der en vej, også for politikerne i Aabenraa Byråd. Hvis man kan pumpe olie og gas fra Nordsøen ind til land, så må det også være muligt at pumpe farlige væsker ud til et moderne og tidssvarende tankområde med nye sikre tanke ved motorvejen. Aabenraa by får som sidegevinst mindre tung trafik og beboerne mere tryghed i deres liv.

Alternativet for Aabenraa og omegn ser frem til en konstruktiv debat om øget borgerindflydelse på tankanlæggets flytning og andre nære ting, der optager vore medmennesker i kommunen. Håber, at alle partier tilkendegiver deres holdning til, hvad der skal ske med tankanlægget. Alternativet glæder sig til at følge op på jeres valgløfter, I giver i det nye byråd.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark