Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye pasbokse og hjælpere skal lette kø i Københavns Lufthavn

Lørdag kan der være ekstra kø ved paskontrollen for de rejsende, der skal rejse ud af Schengen-området.

Nye pasbokse og hjælpere skal lette kø i Københavns Lufthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye skærpede regler for grænsekontrol træder i kraft lørdag for passagerer, der skal ind og ud af Schengen.

Ekstra servicepersonale i grønne trøjer og fire nye stationer, hvor politiet kan kontrollere de rejsendes pas, skal lette presset i Københavns Lufthavn, hvor nye skærpede regler for paskontrol træder i kraft lørdag.

Men der kan alligevel blive forlænget ventetid for nogle rejsende. Det siger pressechef Kasper Hyllested fra Københavns Lufthavne.

- Det betyder i bund og grund, at hvis man skal rejse til Paris, Rom, Barcelona eller et andet land inden for Schengen, så er der ingen ændringer overhovedet. Der skal man ikke igennem en paskontrol.

- Men hvis man for eksempel skal til USA, Thailand, London eller et andet sted uden for Schengen, så skal man igennem paskontrollen og have skannet sit pas.

- Det er helt nyt, at politiet skal skanne alle pas. Der er ingen tvivl om, at der kan opstå køer ved paskontrollen, siger Kasper Hyllested.

For at højne sikkerheden har EU skærpet grænsekontrollen, så alle rejsende ind og ud af de 26 europæiske Schengen-lande skal have skannet deres pas.

Så hvis turen går uden for Europa, eller til for eksempel Storbritannien, Cypern, Kroatien eller Bulgarien, som ikke er fuldt med i Schengen, skal man altså regne med ekstra grundig paskontrol. I modsætning til før også EU-borgere.

I Københavns Lufthavn forventer Kasper Hyllested, at der især kommer pres på paskontrollen midt på dagen mellem klokken 12 og 15.

Rejsende i lufthavnen skal først igennem security. Paskontrollen findes i lufthavnen på vej til gaten.

Kasper Hyllested opfordrer passagerne til at tjekke hjemmefra, om rejsemålet er i eller uden for Schengen. Hvis det er uden for Schengen, skal man sørge for at afsætte ekstra tid til paskontrol.

- Og så hav passet klar og slået op på billedsiden, når man kommer op til paskontrollen, så politiet hurtigt kan skanne det, siger han.

Hverken Billund Lufthavn eller Aalborg Lufthavn forventer problemer efter de nye regler træder i kraft.

- Vi nyindrettede vores paskontrol for lidt over et år siden af hensyn til et generelt bedre flow. Det er det, der gør, at vi kan håndtere de nye regler uden længere køer, siger Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark