Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lidt færre forsørges af det offentlige i andet kvartal

Fra første til andet kvartal er antallet på tidlig tilbagetrækning faldet med 4300 personer. Der er blandt andet 2700 færre på efterløn.

Lidt færre forsørges af det offentlige i andet kvartal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af modtagere af offentlige ydelser fortsætter med at falde. Især trækker færre efterlønnere ned.

Der bliver færre danskere på offentlig forsørgelse.

Fra første til andet kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede med 3900 personer til i alt 727.700, skriver Danmarks Statistik.

Det er en positiv udvikling, som blandt andet skyldes, at der er gang i beskæftigelsen, men også at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Erhverv.

- Det er især færre på efterløn, som baner vej for endnu et kvartal, hvor antallet af personer på overførsler falder.

- Det skyldes en reform fra 2011 som stadig er med til at holde flere seniorer på arbejdsmarkedet siger arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Peter Halkjær fra Dansk Erhverv.

Fra første til andet kvartal er antallet på tidlig tilbagetrækning faldet med 4300 personer. Der er 1300 færre på førtidspension, 2700 færre på efterløn og 300 færre på fleksydelse end i første kvartal.

Opgørelsen er omregnet til fuldtidspersoner og tæller 16-64-årige. SU-modtagere regnes ikke med.

- Når vi ser på antallet af ledige, så står tallet stille eller er opadgående, afhængigt af hvordan man læser strømmene mellem de forskellige modtagergrupper, siger Peter Halkjær.

- Det er en kedelig udvikling, fordi virksomhederne i høj grad mangler arbejdskraft. Der er ledige stillinger i hele landet, der ikke kan blive besat, siger han.

Antallet af dagpengemodtagere stiger lidt, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, viser tallene.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udviklingen med færre på offentlig forsørgelse en bagside.

- Der er nemlig en voksende gruppe af personer, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som heller ikke modtager offentlig forsørgelse. Den gruppe er dermed overladt til sig selv eller forsørges af familie eller venner.

Det skriver cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

- Ser man på de 18-59-årige udgør denne gruppe i dag cirka 154.500 personer, svarende til knapt fem procent af de 18-59-årige. Gruppen udgjorde i 2010 godt 125.000 personer, svarende til 4,2 procent af de 18-59-årige.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark