Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Seks navne er foreløbig på Liste C


Seks navne er foreløbig på Liste C

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative går efter borgmesterposten, når der til efteråret skal sammensættes et nyt byråd.

Billund Kommune: Seks navne er foreløbig blevet valgt til den konservative liste til efterårets kommunalvalg. Det skete, da partiet torsdag aften holdt opstillingsmøde.

Spidskandidaten bliver Allan Munk Nielsen, som i forvejen er medlem af byrådet og fungerer som gruppeformand for den to personer store byrådsgruppe.

Det er dog muligt, at der stadig når at komme flere navne på listen.

- Vi er stadig i dialog med flere spændende kandidater, og vi håber på, at vi kan løfte sløret for dem senere, lyder det fra Martin Jakobsen, som er formand for den konservative vælgerforening i Billund Kommune.

Han er dog glad og tilfreds med den liste, han foreløbig kan præsentere.

- Det er nogle rigtig gode kandidater, vi har fået på vores liste, samtidig med at vi har et godt mix af geografisk dækning og kompetencer, siger Martin Jakobsen.

Spidskandidat fylder 50 år: Allan går efter borgmesterposten
Liste C
Følgende opstiller til kommunalvalget i november på Liste C for Konservative. Listen kan blive suppleret med yderligere navne:1. Allan Munk Nielsen, Sdr. Omme.

2. Jari Toftkær Sørensen, Billund.

3. Katri Søgaard, Grindsted.

4. René Eriksen, Hejnsvig.

5. Carsten Søndersø Riemann, Grindsted.

6. Per Madsen, Grindsted.

Går efter borgmesterposten

Allan Munk Nielsen, som er 50 år og kommer fra Sdr. Omme, blev allerede sidste efterår valgt som partiets spidskandidat ved det kommende valg. Han er ikke bare spidskandidat, men også borgmesterkandidat, for Konservative går til kommunalvalget helhjertet efter at få fingrene i borgmesterposten.

- Det er vigtigt, at vi får brudt Venstres absolutte flertal og får skabt et systemskifte, som vi gerne stiller os i spidsen for. Vi ønsker en kompetent og åben ledelsesstil i Billund Kommune, hvor dialog og samarbejde med borgerne er i højsædet, siger Allan Munk Nielsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark