Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sanne og Uffe lukker Butik'n

Sanne Langmach fra Butik'n i Grindsted er en af ildsjælene i Handelstandsforeningen og det er hun fortsat under ophørsudsalget. Hun står blandt andet for byens halloweenarrangement den 27. oktober. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen

Sanne og Uffe lukker Butik'n

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ophørsudsalget i Butik'n i Grindsted er netop begyndt. Uffe Schmidt og Sanne Langmach lukker, mens det går godt.

Grindsted: "Ophørssalg" står der på de skilte, som fredag morgen er blevet sat op i vinduerne til Butik'n i Vestergade. Uffe Schmidt og Sanne Langmach har besluttet sig for at lukke, ophørsudsalget er i gang og fortsætter formentlig året ud.

Der er flere grunde til, at det sker netop nu. Vigtigst, pointerer de begge, er en mavefornemmelse.

- Vi trænger bare til, at der skal ske noget andet. Nogle gange må man mærke efter, om man er lige så glad, når man kommer hjem, som da man tog afsted. Er man ikke det, er det tid til at gøre noget andet, og det er der, vi er nu. Nu er det tid til at prøve noget nyt, siger Uffe Schmidt.

Butik'n begyndte som et familieforetagende med brødrene Uffe og Anders Schmidt bag disken, og beslutningen om at lukke er truffet i fællesskab af de to familier. 

500-700 børn stod i kø for at møde Eiqu Miller
Butik'n
Den første udgave af Butik'n åbnede i Nørregade i 2011 og var en fælles drøm for Uffe Schmidt og hans bror Anders Schmidt.I 2014 flyttede de butikken til nye lokaler i Vestergade, og i 2016 gik Anders Schmidt ud af samarbejdet.

Ind kom hans hustru Sanne Langmach, som indtil nu har drevet butikken i Vestergade sammen med sin svoger Uffe Schmidt.

Mavefornemmelse

Beslutningen, som har været længe undervejs, drejer sig udelukkende om lysten til forandring, ikke økonomi, som man ellers kunne tro i en tid, hvor detailhandelen dagligt omtales som nødlidende. Forretningen har haft overskud alle år.

- Vores tal har været gode, og det bliver de også i år. Vi stopper, mens legen er god. Rettidig omhu, ville Maersk kalde det. Vi har lyttet til vores fornemmelse i maven, siger Uffe Schmidt.

Selv om det ikke ligefrem vrimler med mennesker i Grindsteds gader, og nethandelen i dag udgør omkring 25 procent, ønsker indehaverne af Butik'n ikke at pege på det fænomen som en grund til at lukke

- Vi giver ikke noget eller nogen skylden. Vi har og har haft en stor opbakning fra folk i lokalområdet, siger Sanne Langmach.

Hun har været en af de drivende kræfter i Grindsted Handelsstandsforening, og det arbejde forsætter hun med.

- Jeg er stadig ligeså engageret og har blandt andet et halloween-arrangement den 27. oktober, som jeg arbejder med, siger hun.  

Ingen af de to har konkrete jobtilbud på hånden.

- Men vi tror på, at noget nyt vil vise sig, når vi lukker den her dør, siger Uffe Schmidt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark