Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Omvendt messe gav Bent Christensen job med det samme

Kompetencecentret har holdt en messe for ledige og virksomheder, som var så stor en succes, at den nu skal danne model for, hvordan man gør i fremtiden. Bent Christensen havde få dage senere job. Foto: Chresten Bergh

Omvendt messe gav Bent Christensen job med det samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kompetencecentret har holdt en messe for ledige og virksomheder. Den var så stor en succes, at den nu skal danne model for, hvordan man gør i fremtiden.

Billund: Når dørene slås op til en jobmesse, er det normalt virksomhederne, der står ved stande og forsøger at gøre nye medarbejdere interesseret i netop deres arbejdsplads. Kompetencecentret i Grindsted greb for nylig sagen helt omvendt an. Man lod de ledige stå ved små caféborde for at være klar til at præsentere sig selv, mens inviterede virksomheder gik rundt og kiggede. Det virkede.

For eksempel fik Glen Vuti Verup fra Vikarringen med det samme kig på Bent Christensen. Få dage senere var Bent Christensen ansat hos KB Komponenter i Spjald.

- Det virkede bare godt, at vi selv stod for at præsentere os, siger Bent Christensen, som sidst i juli mistede sit job på Lego.

- Jeg var ansat 26 år og seks måneder, og jeg havde lige været en tur nede med stress, og så blev jeg fyret. Så der var da dage, hvor jeg bare havde lyst til at pakke bilen og skride fra det hele, fortæller Bent Christensen, som hos sin nye virksomhed arbejder med kvalitetssikring, lige som han har gjort næsten alle årene ved Lego.

Han nåede kun at være ledig i tre uger.

- Jeg har det bedst, når jeg har et arbejde. Jeg er ikke den, der kan holde ud at sidde derhjemme, siger han.

Vi har efterhånden deltaget på et hav af messer og møder af forskellige karakter. Men det er første gang, at jeg har oplevet, at det var de ledige, som var centrum på messen. Det var meget lettere at danne sig et indtryk af de forskellige kvalifikationer. For vores vedkommende var der et perfekt match.
Glen Vuti Verup, Vikarringen
En ny form for messe
Kompetencecentrets messe kom i stand, fordi brugerne syntes, det kunne være interessant at gøre det på den måde.Det var frivilligt for alle ledige at deltage, og Kompetencecentret vurderer, at det også er en del af succesen.

De ledige stod klar ved små borde og havde også powerpoint med deres cv og fotos kørende på skærmen.

Forinden var virksomhederne blevet inviteret personligt med et kort, underskrevet af "Din kommende medarbejder"

Stor succes

For Kompetencecentret var det en stor succes, at bare én ledig med det samme gik videre i job. Andre fik skabt gode kontakter, og fra både deltagere og virksomhederne har tilbagemeldingerne været gode. Flere har fået mod på at træde frem og tilbyde sig, og virksomhederne har fået kontakter med nogle måske kommende medarbejdere.

- Vi synes, at det var en super god måde, I havde lavet det på, og alle kandidaterne var ligetil og åbne. Vi har nu nogle CV'er at kigge på, når vi mangler nye kolleger engang, lyder det i en udtalelse til arrangørerne fra Sine Solhøj Hansen, afdelingsleder for ekspedition på Sanistål.

For daglig leder Karsten Hjort Enemark og konsulent Trine Søndergård Knudsen gik messen så godt, at de nu vil lade den være model for kommende messer.

 - Vi vil helt sikkert prøve den her model af igen indenfor andre områder, siger Trine Søndergård Knudsen.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark