Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lego House skal fortælle idéen - og markedsføre Legos produkter

Lego House er en forretning, men det er i lige så høj grad noget, der skal markedsføre Lego og Legos produkter. Sådan lyder det fra bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp. Foto: Chresten Bergh.

Lego House skal fortælle idéen - og markedsføre Legos produkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lego House er en forretning, men det vigtigste er, at huset kan fortælle historien om Lego. Dermed kan det samtidig fungere som en solid markedsføring af Legos produkter.

Billund: En udvidelse af Legos forretningskoncept eller et prestigeprojekt. Lego House kan kaldes mange ting - det meste med rette.

- Det handler om at fortælle historien om idéen, mærket, produktet og virksomheden. At fortælle historien gennem leg og vise, hvad læring gennem leg er for noget, siger Jørgen Vig Knudstorp, som er bestyrelsesformand for Lego.

Vel går Lego højt op i at fortælle sin historie og at give folk en god oplevelse, men når alt kommer til alt, er Lego en kommerciel virksomhed, hvis fornemmeste opgave er at tjene penge. Derfor er Lego House også markedsføring.

- I den store sammenhæng spiller huset her en rolle i forhold til at fortælle en historie om Lego, så man som forbruger har et billede af, hvad Lego kan og vil, og hvad klodsen kan bruges til, siger Jørgen Vig Knudstorp.

Lærke læser erhvervsøkonomi - og er legekammerat i Lego House
Det er ikke et museum, det er ikke et brand house, og det er ikke et nyt Legoland. Det er et Lego-hus, hvor man har en skattekiste fyldt med legeoplevelser og en manifestation af Legos idé.
Jørgen Vig Knudstorp om Lego House.

Prisen er hemmelig

Er det vigtigt, at Lego House i sig selv bliver en overskudsgivende forretning, eller kan man godt leve med et mindre underskud, når huset til gengæld genererer så meget reklame for Legos øvrige produkter?

- Det er en forretning. Der er jo en entré til nogle af oplevelserne, og der er spisesteder og en Lego-butik, og det bidrager alt sammen til driften. Men jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad udsigterne er i forhold til forretning og investering, siger Jørgen Vig Knudstorp, der ikke ønsker at komme ind på, hvad byggeriet af Lego House har kostet.

Fyldt med legeoplevelser

Forude venter en stor opgave med at markedsføre Lego House. Selvom byggeriet har været flere år undervejs, er det endnu ikke kendt i den brede offentlighed uden for postnummer 7190.

- Det kan være svært at vide, hvad Lego House præcis er, før man har været her, for der er jo ikke andre i verden. Det er ikke et museum, det er ikke et brand house, og det er ikke et nyt Legoland. Det er et Lego-hus, hvor man har en skattekiste fyldt med legeoplevelser og en manifestation af Legos idé, siger Jørgen Vig Knudstorp.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark