Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kun 210 uden et job: Billund har landets laveste ledighed

Jobcenterchef Inger Bønding glæder sig over, at Billund har landets laveste ledighed. Arkivfoto

Kun 210 uden et job: Billund har landets laveste ledighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Billund Kommune er kun 2,2 procent af arbejdsstyrken ledig. Det er landets laveste antal.

Billund: Billund Kommune har landets laveste ledighed. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser en ledighedsprocent på bare 2,2 eller lidt mere end to ledige for hver 100, der er i arbejde. Varde Kommune følger lige i hælene på Billund med en ledighedsprocent på 2,3.

- Billund og Varde har i mange år ligget lavt, og det er rigtig godt at have lav ledighed, for det betyder, at man kan få folk i arbejde, siger Inger Bønding, chef for Jobcenter Billund.

Den lave ledighed betyder, at Jobcentret i dag har en anden opgave end før.

- Det drejer sig ikke kun om at få folk i beskæftigelse. Det drejer sig også om at finde den rigtige arbejdskraft til virksomhederne, siger hun.

 

 

Lav ledighed
I Billund Kommune er 2,2 procent af arbejdsstyrken ledig. Det drejer sig om 210 personer.Mændenes ledighed er på to procent, mens kvindernes er en smule højere, nemlig 2,5 procent.

Tæt på de enkelte

Billund Kommunes ledighed ligger et godt stykke under ledigheden på landsplan. Den er på 4,1 procent, mens ledighedsprocenten for Region Syddanmark er på 4 procent.

Konkret drejer det sig i Billund Kommune om 210 ledige, flest på dagpenge og en mindre gruppe på kontanthjælp.

- Meget af det, vi gør i dag i vores virksomhedssamarbejde, er at snakke med virksomhederne om, hvad de har brug for. Så ser vi på, om vi kan opkvalificere de ledige, vi har, til det. Vi er ved at være så langt nede i ledighed, at vi næsten kan håndplukke de ledige og se på, hvad der er af udfordringer, så de kan komme i spil som medarbejdere på en konkret virksomhed. Vi er meget tæt på at følge de enkelte borgere i dag, siger Inger Bønding.

Det går op og ned

De seneste fem år viser de samme udsving i ledigheden henover året. Ledigheden dykker markant ved sommertid og stiger så igen, når sommeren er slut.

- Det er både turisme og byggeri. Vi ved jo, at fra 1. april tager de ledige ud i turist- og serviceindustri - og i byggeriet. Byggeri fylder en hel del, for der er godt gang i byggerarbejdspladserne i Billund Kommune

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark