Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Helikopter runderer i området lige nu: Beboere savner mere information

Helikopteren har fløjet rigtig mange ture over Søndervang og Tingvejen søndag. Ved transformerstationen på Tingvejen har en indsatslederbil haft kommandocentral. Foto: René Lind Gammelmark

Helikopter runderer i området lige nu: Beboere savner mere information

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad der helt præcist er sket i området ved Tingvejen og Søndervang tidligt i morges, vil politiet ikke bekræfte. De afsøger fortsat området efter en pause i formiddag. Beboerne har fået at vide, at manden er hårdt såret, men ikke farlig.

Grindsted: Helikopter-rundering i timevis over området og en totalsmadret politibil. Der er nok at stille spørgsmål til for beboerne på Søndervang og Tingvejen og borgerne i det hele taget i Grindsted, men der er tilsyneladende ikke så mange svar at få. Beboerne i området er blevet informeret om, at manden angiveligt er hårdt såret, men ikke farlig, og at de skal holde øje med udehuse og skure.

Trods adskillige henvendelser fra JydskeVestkysten, har Sydøstjyllands Politi ikke ønsket hverken at be- eller afkræfte et hændelsesforløb.

Henrik Plagborg vågnede ved 7-tiden i morges ved, at en helipkopter larmede lige udenfor. Han kørte herefter lidt rundt på cykel i området, inden han fandt ud af, at der var sket en ulykke på Tingvejen, hvor en politibil var impliceret.

- Vi vil da gerne have noget mere at vide - især nu efter skyderiet på sygehuset, og alt det, der sker rundt i verden, konstaterer han, der på villavejen udpeger en kvinde med to børn, som ikke hører til i villaområdet. De er netop kørt ind på vejen i en hvid bil.

På JydskeVestkystens henvendelse viser det sig, at de er pårørende til den eftersøgte mand. De er kede af det og ønsker ikke at tale med avisen, da heller ikke de ved noget - og generelt mangler information. De kører snart fra området igen.

Patruljevognstyv begik selvmord efter flugt
Bilulykke på Tingvejen
Ekstrabladet omtalte episoden tidligt i morges. Hændelsen skete omkring klokken 4.30 søndag morgen. Her er en politibil blevet totalsmadret - ifølge en kilde tæt på JV efter at en biltyv stjal politiets bil. Dette kan JydskeVestkysten dog ikke få bekræftet af politiet. En mand er flygtet fra stedet til fods, og det er ham, politiet eftersøger.I ulykken har der også været en civilbil impliceret, hvor føreren angiveligt ikke er kommet noget til.

Vækket af helikopter

Et andet sted på vejen er der en børnefødselsdag i gang, og i en have triller robotplæneklipperen rundt. Alt ånder sommer og idyl, hvis det altså ikke var for helikopteren, der bliver ved med at flyve ind over området. En større en af slagsen forlod ellers området midt formiddag.

Familien Due vågnede også i morges på grund af helikopteren, der fløj meget lavt.

- Simon (8 år, red.) troede, der var krig, men den var altså også stor og lige udenfor, siger Heidi Due, der ikke selv har talt med politiet, der har været rundt og tale med alle husstande.

De har nemlig været til fodbold.

- Det er rart, vi har fået at vide, at han ikke er farlig. Der er noget om, at han måske er blevet sporet nede ved jernbanen, siger Heidi Due, der resten af dagen vil holde øje og ellers nyde varmen og solen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark