Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den nye Viktor Axelsen var - måske - i aktion i Grindsted

22-årige Sara Ortvang fra Skovshoved var topseedet i damesingle ved stævnet i Grindsted. Hun endte dog med at ryge ud før de afgørende kampe. Foto: John Randeris.

Den nye Viktor Axelsen var - måske - i aktion i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted Badmintonklub arrangerer i denne weekend et stort stævne med 275 spillere. Måske er fremtidens Viktor Axelsen en af dem...

Grindsted: 275 badmintonspillere fra hele landet er i denne weekend samlet til stævne i Grindsted. Det er Grindsted Badmintonklub, der arrangerer stævnet, som efterhånden er blevet en tradition.

- Det er et stævne, vi har haft i mange år, og hvor der kommer mange gode spillere, fortæller Erik Thøgersen, der er formand for Grindsted Badmintonklub.

Lørdag var alle haller i Magion fyldt med badmintonspillere, og for at få programmet til at hænge sammen, var det ligeledes nødvendigt at tage tre haller i Brande og to haller i Vorbasse i brug.

Mange frivillige er derfor i aktion hen over weekenden. Dermed sikrer de både lidt kroner til klubbens kasse, men i endnu højere grad får de tilfredsstillelsen af at stå bag et vellykket arrangement.

- Det giver da lidt til klubkassen, men det handler mere om lysten til at holde stævne. Vores klub er ret kendt for at holde nogle gode stævner, og det får vi tit ros for, siger Erik Thøgersen.

Kommunen støtter badminton-DM og skoleskak
Finaler søndag
De 275 deltagere kommer fra hele landet, mens en håndfuld har taget turen fra Norge.Lørdag blev der spillet uafbrudt fra klokken 8 til klokken 18 i tre haller i Grindsted, tre haller i Brande samt to haller i Vorbasse. Søndag, når det er blevet tid til finaler, bliver det hele samlet i Magion i Grindsted.

Finalerne begynder klokken 15.

Nordmænd går igen

Deltagerne spænder lige fra U15 til nogle af de bedste seniorer, og som formanden formulerer det, så var fremtidens Viktor Axelsen muligvis i aktion i Grindsted.

Det samme var en gruppe nordmænd, som er blevet faste gæster ved stævnet.

- De er kommet her i flere år. De synes, det er et fedt stævne, så de tager en klub-tur herned hvert år, siger Erik Thøgersen.

Svær hal at spille i

En, som også har deltaget i stævnet flere gange, er 22-årige Sara Ortvang fra Skovshoved. Hun var udset til at gå hele vejen i singlerækken, men måtte alligevel se sig slået ud inden de afgørende kampe.

- Jeg var topseedet i single, men jeg er stadig med i double, hvor vi godt nok er seedet i bunden. Men jeg håber da, det går bedre, lyder det fra Sara Ortvang, som synes, det var en smule svært at spille i den store hal i Magion, hvor der var gang i 10 badmintonbaner på samme tid.

- Når man kan se nogle spille på baner omme bagved, kan det være svært at finde banens bagkant, siger hun.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark