Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Børnenes Hovedstad tager almindelige forældre med på råd

Charlotte Sahl-Madsen inviterer til åbent hus i Børnenes Hovedstad på tirsdag. Her bliver forældrerådet blandt flere andre ting også præsenteret. Arkivfoto

Børnenes Hovedstad tager almindelige forældre med på råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnenes Hovedstad vil gerne have en tættere dialog med kommunens borgere. Et hold på seks forældre står klar med kritisk og konstruktiv dialog.

Billund Kommune: En tættere dialog mellem Børnenes Hovedstad og borgerne i kommunen. Det er et ønske fra Børnenes Hovedstad, der har oprettet et forældreråd med seks forældre til børn i alle aldre i kommunen. Deres opgave er allerede gået i gang og handler om at udfordre, være kritiske og konstruktive, evaluerende og vejrende i forhold til stemninger - og give Børnenes Hovedstad mod- og medspil på vejen.

- Vi vil rigtig gerne møde borgerne i en tæt dialog, og vi kan også godt forstå, at det kan have været svært at finde ud af, hvad Børnenes Hovedstad egentlig er. Over sommeren, hvor døren har stået åben ud til, er der kommet flere ind - også bedsteforældre - for at spørge, hvad Børnenes Hovedstad nu lige er for noget, og om det kun er for børn, fortæller direktør for Børnenes Hovedstad, Charlotte Sahl-Madsen, der understreger, at det er for alle.

- Billund som Børnenes Hovedstad skal være et inspirerende og legende sted at færdes for alle - inspireret af børns leg og kreativitet, forklarer Charlotte Sahl-Madsen.

I forældrerådet vil hun gerne have nogle lokale borgere at spille bold op ad, for det er borgerne, det handler om.

Børnenes Hovedstad
Børnenes Hovedstad, Capital of Children, holder åbent hus tirsdag den 3. oktober fra 15 til 17. Det sker på Kornmarken 42 Billund.Foreløbigt er der over 200 tilmeldte til arrangementet. Sidste frist for tilmelding er den 29. september.

Her vil det nye forældreråd blive præsenteret af Halfdan Bock Andersen og Elke Skytte. Rådet består i øvrigt af Peter Thesbjerg, Jakob Vibe, Merete Vindum og Ditte Rønde Viese.

Fra en helt almindelig synsvinkel

Halfdan Bock Andersen er en af de seks forældre i rådet.

- Allerede da projektet blev lanceret, fandt jeg det rigtig spændende, og jeg henvendte mig dengang til den daværende direktør, så mit navn må have ligget der. Jeg synes, borgerinvolvering og tanken om samskabelse er helt fantastisk, og jeg vil gerne være med til at trykprøve nogle idéer, fortæller Halfdan Bock Andersen, der, selvom han var begejstret, ikke fandt Børnenes Hovedstad specielt gennemskueligt.

- Det var ikke særligt synligt for mig, hvad det gik ud på, og hvad der foregik, og jeg er bare en helt almindelig borger, så der er sikkert andre, der har det på samme måde som jeg, konstaterer Halfdan Bock Andersen, der sammen med Elke Skytte på tirsdag vil præsentere forældrerådet for Billund til Børnenes Hovedstads åbent hus.

Visionen om Børnenes Hovedstad
Visionen om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad er skabt i et offentligt-privat samarbejde mellem Billund Kommune og Lego Fonden. De to parter ejer hver 50 procent og skyder årligt sammenlagt 12 millioner kroner ind i selskabet.Selve visionen blev i 2009-10 udtænkt af den London-baserede konsulentvirksomhed Mindfolio Ltd.

Visionen omfatter en lang række projekter, og et projekt blev til virkelighed i 2013, da den Internationale Skole åbnede.  

 

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark