Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Billund Kommune sparer 5 mio. kr. på jordkøb

Borgmester Ib Kristensen (V) kan også i 2018 kommer til at tage første spadespatik til nye byggerier. Besparelsen i anlægsbudgettet på fem millioner kroner er fundet ved at reducere i kommunens køb af jord. Arkivfoto: René Lind Gammelmark.

Billund Kommune sparer 5 mio. kr. på jordkøb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommune har fundet en måde at spare fem millioner kroner i anlægsbudgettet for 2018. Mest af alt er der dog tale om et teknisk ændring, som borgerne ikke kommer til at mærke.

Billund Kommune: En besparelse på fem millioner kroner i det ellers allerede indgåede budget for 2018 kommer ikke til at berøre borgerne vanvittigt meget.

Kommunernes Landsforening (KL) har bedt landets kommuner om at finde besparelser på anlægsbudgetterne, og her har forligspartierne bag budget 2018 - Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Borgerlisten og Radikale Venstre - fundet en besparelse på fem millioner kroner. En besparelse, som dog mest af alt lugter af regnskabsteknikalitet.

- Vi har en konto i budgettet, som hedder køb og salg af jord. Her er vi blevet enige om, at hvis vi køber for fem millioner kroner mindre jord, så sælger vi nok også for fem millioner kroner mindre jord. Det, som vi skal indberette til KL, er kun køb, det er ikke salg, og derfor giver det en besparelse i vores anlægsbudget på fem millioner kroner, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Enigt byråd vedtog budgettet for 2018
Flertal bag budgettet
Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre og Borgerlisten står bag forliget om Billund Kommunes budget for 2018. Kun Socialdemokratiet er ikke med i forliget. Dermed står 18 ud af byrådets 25 medlemmer bag budgetforliget.Budgettet giver blandt andet borgerne en lempelse af personskatten på 0,7 procentpoint, ligesom ældreområdet har fået streget en gæld på 13 millioner kroner og derudover har fået tilført yderligere ressourcer.

Budgettet bliver endeligt vedtaget på et byrådsmøde den 10. oktober.

Teknisk ændring

Borgerne behøver altså ikke frygte for, at aftaler om nye byggerier bliver droppet, eller at de på andre måder kommer til at undvære diverse renoveringer.

- Der er ingen i kommunen, som kommer til at mærke dette som en besparelse. Det er en teknisk ændring i budgettet, og det kommer ikke til at berøre folk i dagligdagen, siger Ib Kristensen.

Samlet anlægsloft

Staten sætter hvert år et loft over, hvor mange penge landets 98 kommuner samlet må budgettere med som anlægsudgifter. De enkelte kommuner ved ikke med sikkerhed, hvor meget de må bruge, da det udelukkende er bundlinjen for alle 98 kommuner, som staten har hensyn til.

I kommunernes budgetter for 2018 er der altså budgetteret med et for stort forbrug, og derfor har det været nødvendigt at finde besparelser. Her bidrager Billund Kommune til puljen med besparelserne på jordkøb på fem millioner kroner.

Billund Kommunes budget for 2018 bliver endeligt vedtaget på et byrådsmøde, som finder sted tirsdag den 10. oktober.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark