Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye sejlere strømmer til undervisning i regler

Steen Asger Frederiksen underviser nye sejlere i sikkerhed og regler, når de sejler ud i deres både. Der er stor tilstrømning til Kerteminde Sejlklubs Sejlerskole. Foto: Yilmaz Polat

Nye sejlere strømmer til undervisning i regler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af danskere, der har lyst og råd til at købe en båd, er stigende, og et populært tv-program er nogle af årsagerne til, at der er et rekordantal sejlere tilmeldt i år til Kerteminde Sejlklubs sejlerskole og andre sejlerskoler.

Steen Asger Frederiksen er drivkraften bag Kerteminde Sejlklubs Sejlerskole, og han er meget tilfreds med tilgangen af elever til undervisning i reglerne til søs.

- Sidste år havde vi 36 elever, og i år har vi 49. Vi har aldrig haft så mange. Det er det samme flere andre steder i landet, siger han.

Hans bud på, hvorfor interessen er stigende, handler blandt andet om bedre økonomi og eksponering af sejlerlivet i medierne.

- Et program som "Kurs mod fjerne kyster" har fået folks øjne op for sejlads, og så er det blevet bedre tider, hvor flere har råd til at investere i en båd, fortæller han.

Det er 17 år siden, han selv gik på sejlerskole i Kerteminde, og derefter blev han instruktør.

- Vi rekrutterer og skaber selv vores instruktører, siger Steen Asger Frederiksen.

Lige i øjeblikket kunne han faktisk godt bruge nogle flere instruktører, for der er venteliste til at komme på sejlerskole.

- Jeg kunne have lavet tre hold mere, hvis jeg havde haft instruktører nok. Men det er også vigtigt, at det er instruktører, der passer ind her, understreger han.

 

Hobby med hygge

For ud over at lære om sikkerhed og regler på havet er der hele det sociale aspekt omkring klubben og sejlerskolen.

- De, der kommer for at få undervisning, er virkelig på, og de vil det her. Derfor skal de også mærke, at vi er 20 instruktører, som også vil det her og gør det i den samme ånd. Vi gør meget ud af det sociale, og vi er lidt en stor familie, siger Steen Asger Frederiksen.

De, der går på sejlerskole bliver involveret i hele miljøet omkring sejlklubben, hvor det i høj grad handler om at hygge sig med sin fritidsinteresse.

- Sejlerskolens elever hjælper med at sætte både i vandet, og når vi så sidder og drikker en kop kaffe, får de øjnene op for, at her er det hyggeligt at være. Det kan jo være lidt af en omvæltning i forhold til et fitnesscenter, hvor det mere handler om én selv, siger han.

 

Kapsejlads for begyndere

Steen Asger Frederiksen har også været med til at søsætte Dansk Sejlunions Sejlerskole Cup - en begivenhed, der på fem år er blevet en stor succes. Den bliver altid afviklet anden lørdag i september i Kerteminde.

- Her prøver elever fra sejlerskoler fra hele landet at sejle kapsejlads mod hinanden. Selv om det er med meget simple regler og nede på et hyggeligt niveau, så går de op i det, som var det en OL-kapsejlads, fortæller han.

At det er Kerteminde, der er vært for arrangementet, er ifølge Steen Asger Frederiksen meget naturligt.

- Vi ligger midt i landet, og vi har fem ens H-både, så alle har det samme materiale, når de skal dyste, siger han.

 

Mistede førsteplads

Men hjemmebanefordelen er ikke rigtig slået igennem endnu. Aarhus Sejlklub har vundet tre gange, men det skal der gøres noget ved.

- Det er blevet til tre andenpladser. Sidste år havde vi en båd, der lå suverænt på den samlede førsteplads, da de skulle ned og vende på sidste sejllads. Men så røg en fra besætningen over bord, og de mistede fokus og endte på en femteplads. Vi havde vundet, hvis det ikke var sket, siger han.

Steen Asger Frederiksen kunne ikke undvære de mange timer, han er i sejlklubben.

- Jeg får samvær med meget glade og positive mennesker. Ingen brokker sig, og vi får ros for det, vi gør, understreger han.

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark