Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bådmatch til din sportsvogn

Plads til hygge og udsigt til flammer for 12 personer på dækket.

Bådmatch til din sportsvogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Båden Bugatti Ninette har ildsted og jacuzzi på dækket og en topfart på 44 knob. Den matcher sin kørende makker Bugatti Chiron i design.

Fakta
Palmer JohnsonTo bådbyggere grundlagde firmaet Palmer Johnson i 1918. De var nogle af de første til at bygge sejlbåde i aluminium, og i 1979 byggede de en sejlbåd, der i over et årti vandt alle de kapsejladser, båden deltog i. Herefter brugte de karbonfibre i deres SuperSport-serie.

 

Bugatti

Bugatti Automobiles S.A.S. laver sportsvogne. Siden begyndelsen i 1909 har det franske bilmærke haft hovedkvarter i Molsheim i Alsace, hvor 450 biler af modellen Veyron blev produceret fra 2005 til 2015. Det er også her, Chiron bliver håndbygget i dag i en serie på 500 biler. Bugatti har været en del af Volkswagen Group siden 1998 og har 300 ansatte.

Hvis du har investeret i sportsvognen Bugatti Chiron og har betalt 50 millioner kroner inklusiv danske afgifter, og du virkelig gerne vil have en båd, der passer i design, så er der godt nyt.

Yachtproducenten Palmer Johnson har sammen med Bugatti udviklet, designet og søsat yachten Bugatti Ninette 66. Med den er ejeren godt udrustet, når man både er til asfalt og bølger. Bugatti Ninette har ikke fået et prisskilt på endnu, men en tidligere båd i samme kaliber kostede 2,1 millioner dollar, svarende til 14,5 millioner kroner.

 Men så er det heller ikke bare en båd, man køber, hvis man skal tro direktøren fra Palmer Johnson, Timur Mohamed.

- Båden er bygget til fremtidens ejere. Ninette vil løfte dine forventninger til livet.

Den 20 meter lange båd er bygget i et design, der gør, at den ligger stabilt i bølgerne, også når gashåndtaget trykkes helt i bund, og den kommer op på 44 knob.

- Konstruktionen gør, at det har været muligt at bygge en bredere båd end andre både i samme klasse, oplyser Timur Mohamed.

Båden er bygget i karbon, og det giver båden styrke og lethed. Båden skal nok få sejlere i marinaer fra Middelfart til Monte Carlo til at spærre øjnene op, og wow-effekten er selvfølgelig også en del at det at investere så mange penge i en båd.

- Selv på lang afstand vil man kunne se, at Ninette er en sand Bugatti, siger Etienne Salomé, designdirektør hos Bugatti

På dækket er der god plads til gæster, der vil med ud på en sejltur, hvor man ikke behøver at hoppe i de kolde bølger, hvis man ønsker sig en dukkert. For der er jacuzzi på dækket og en champagnebar, så gæsterne kan få stillet den værste tørst. Når solen går ned, kan man holde varmen ved ildstedet på dækket. Der er plads til, at 12 gæster kan hygge sig på dækket og i siddegrupperne, der er lavet af det fineste læder, uden at man sidde lårene af hinanden.

Dobbeltseng og fladskærm

Luksussen fortsætter under dæk, hvor små kahytter er afløst af et stort rum. En salon med komfort uanset, om man er til en lille lur eller bare vil sidde og hænge ud foran fladskærmen.

Bugattis vartegn med hesteskoen er placeret centralt, og et vindue i loftet forsyner salonen med dagslys. I den store dobbeltseng kan man få sig en god nats søvn oven på champagnen.

Hvis hynder og puder ikke lige matcher resten af garderoben, er der selvfølgelig mulighed for at vælge et design, der falder i tråd med badekåben.

 

Wow-effekt

Brødtekst

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark