Kære Indbrudstyve.

Jeg ved egentligt ikke hvad jeg vil sige til jer, andet end at jeg simpelthen synes i er så uforskammede, små mennesker uden nogen sans for etik og moral. Jeg bliver så vred over at i bare, respektløst, smadrer vores vindue, ødelægger vores dør og roder i vores ting. De ting i tog har ingen betydning for jer, men de har stor betydning for os. Det lommeur i bare rev ned af hylden bar min mand til vores bryllup og et andet ur i tog, fik han i morgengave, så det har altså stor betydning for os. Det kamera i tog indeholdt billeder fra vores datters 1 års fødselsdag - de billeder kommer aldrig igen. Alle de ting i tog har betydning for os og nu bliver de bare skruppelløst solgt videre. Kunne i da ikke bare aflevere det simkort der lå i kameraet og min mands telefon, som i ikke kan få adgang til alligevel?

Der er så meget bøvl forbundet med et indbrud, men det tænker I jo ikke på, i tager bare og sælger videre.

Hvor var det lige jeres forældre fejlede ? Var det mangel på omsorg, kærlighed eller grænsesætning? Uanset, så tror jeg ikke de er stolte af jeres karriereforløb.

En ringe trøst er det dog, at i ikke ødelage inventar og smadrede hele huset, det er vi trods alt taknemlige for.

Skulle i have et gran af samvittighed så aflever simkortet i postkassen - i kender jo adressen.

Og til alle andre - hav da moral til at sige nej til et billigt tv eller ur, det kunne jo være stjålet!

Til alle andre i det ganske land. Hjælp hinanden med at være opmærksomme på hvad der sker i jeres lokalsamfund, så i ved hvad der er normalt, for at kunne spotte hvis der sker noget unormalt.

Hold øje med din nabo og lad naboen holde øje med dig, så kan det være at vi sammen kan holde indbrudstyvene ude og ejendelene inde.

Hilsen Maria Roth!