Overrasket Therese modtog legat
Som en ud af 8 studerende modtog Therese Evald fra hh3i i går et legat på 8.000 kroner fra ”3. November Fonden”. IBC Aabenraa havde indstillet Therese til legatet med begrundelsen:Therese er en elev, der er karakteriseret ved et stort engagement og en stor faglig viden og interesse. Hun formår at bearbejde ny information og faglig viden meget hurtigt. Therese møder altid velforberedt til undervisningen og har allerede nu tilegnet sig en akademisk tilgang til faglige problemstillinger. Therese ved hvad der rører sig i samfundet, og er ikke bange for at tage stilling til tingene. Dermed bidrager hun aktivt til at holde et højt fagligt niveau i klassens timer. Samtidig er Therese, med sine gode sociale kompetencer, med til at fremme et rart socialt miljø i sin klasse, hvor hun er meget respekteret af sine klassekammerater og lærere.
”Jeg blev overrasket, da jeg fik at vide, at IBC havde indstillet mig til legatet,” lyder det i dag fra en både glad og beæret Therese, der fortsætter med at fortælle, hvad de uventede penge skal bruges til: ”De skal gå til studietur til Australien til februar.” Da drager Therese og hendes klassekammerater fra hh3i på skolens Global Studies studieretning nemlig 7 uger 'down under'.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




