25-års jubilarer vendte tilbage
Det var en tur ned ad ’memory lane’ krydret med en håndfuld nye indtryk, da et par og tyve 25-års jubilarer mødtes til dimittendmøde på IBC lørdag den 16. oktober. For selv om der er sket ting og sager med bygningen på Dronning Margrethes Vej, så kunne de tydeligt huske, hvor de havde gået på EFG, haft datalære og spillede bordtennis. Nu er den toårige hh er blevet til en 3-årig hhx, datalære eller it er ikke længere et fag, men en integreret del af undervisningen, og bordtennis er skiftet ud med Wii og bordfodbold. Efter mødet på IBC blev der festet videre i byen, hvor Restaurant Royal lagde rammer til.Dimittendforeningen for handelsstudenterne fra IBC (eller Købmandsskolen i Aabenraa) blev til i 2007 i forbindelse med, at de allerførste dimittender fra Købmandsskolen kunne fejre 25-års jubilæum. Siden da er det blevet tradition, at der hvert år arrangeres 25- og også 10-års jubilæumsfest. I år var der dog desværre ikke nok tilslutning til 10-års jubilæumsfesten.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




