Gammel bil forsvandt efter sprængning af bankboks hos Tønder Bank
Sprængning: Vidner har set en ældre bil med skrå bagende køre væk fra den hæveautomat i Tønder Bank, som blev sprængt i stykker i nat.Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi brød gerningsmændene først ind i banken, inden de sprang automaten i luften. Det skete ved 03.30-tiden i nat, men hvor mange penge de slap væk, ved man ikke endnu, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Ved sprængningen fik bygningen alvorlige skader, men den er ikke i fare for at styrte sammen.
Vidner mener lige efter sprængningen at have set en ældre hatchback-lignende bil – altså med skrå bagende - forsvinde nord ud af byen mod Lendemark.
Hvis man mener at have set noget af betydning for sagen, bedes man ringe til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis

















