Nyb-Øllen sparker foden indenfor
Her kommer seneste nyhed for begejstrede lokale ølelskere. Lars Dorf, den ene halvdel af bryggerparret bag Nybøls største bryggeri Nyb-Øllen, er netop valgt ind i bestyrelsen i foreningen Danske Ølentusiaster. Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation, der siden stiftelsen i 1998 har arbejdet for udbredelsen af og kendskab til godt kvalitets øl.Foreningen arbejder for et mangfoldigt udbud af bryggerier, øl og øltyper. Her må man sige, Lars Dorf kan bidrage, da han efterhånden er en erfaren herre inden for områder vedr. øl, håndbrygning og dansk bryggekunst. Lars ved om nogen, hvordan ølforbrugerens interesser bør varetages, så Ølentusiasterne har da skudt papegøjen ved at få Lars med.
De danske ølentusiater afholder i årets løb mange spændende tiltag landet over. Foreningen udgiver sit eget blad ”Ølentusiasten”, de står for ølsmagningsarrangementer, foredrag, konkurrencer, pubcrawls, og fællesspisninger.
Også store landsdækkende ølfestivaler, hvor alle landets bryggerier og importører præsenterer stort set alt, hvad der findes af øl på det danske marked er de med til at arrangere. Og dertil kommer specielle bryggeribesøg, rejser til udlandet og studieture. Jo, der er gang i den.
I Sønderborg har den lokale afdeling af De Danske Ølentusiater også spændende arrangementer. Næste gang er det ”Øl og ost” der er på programmet d. 30. oktober fra kl. 14:00 til 19:30. Har du lyst til at vide mere om De Danske Ølentusiater, så slå op på www.ale.dk
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




